Page 20 - Årsskrift 2008 fra Historisk Forening Værløse

Værløsegaard og dens mennesker

Af Bent Damsgaard-Sørensen

Den følgende historie om én af gårdene og dens beboere i landsbysamfundet Lil-
le Værløse omhandler perioden 1718 – ca. 1970, som er nogenlunde veldoku-
menteret. Gården er i denne periode én af 13-14 gårde i (Lille) Værløse by, en
gang et afgrænset bondesamfund i det Nordsjællandske Ryttergods, på det tids-
punkt ejet af Kronen.
Hver af byens øvrige gårde har deres egen interessante historie, men det må er-
kendes, at der er nogle af dem, som lokalhistorisk har markeret sig mere end an-
dre af forskellige grunde fx som slægtsgårde. En sådan har Værløsegaard dog
aldrig været, derimod har mange af dens ejere og beboere haft en særlig plads i
lokalsamfundet igennem den lange årrække.
Som de fleste af byens gårde eksisterer Værløsegaard ikke mere, så dette kan i
sig selv være en ganske god årsag til at fortælle noget om gården og nogle af
dens mennesker.

Fæstegården fæster med Christian 7.’s egenhændige
I tiden før 1718 var antallet af gårde i underskrift.
byen kun 10, hvorfor det kan være lidt Dette skøde gav ham og de øvrige
problematisk at betegne bestemte går- Værløsebønder arvefæste, en form for
de som forgængere. ejendomsret til deres gårde, der samti-
På grundlag af fæstebreve og matrik- digt begrænsede hoveriet og delvis er-
ler, således Christian den 5.’s matrikel stattede det med en fast årlig afgift.
fra 1688, må vi nøjes med at konstate-
re, at nogle af gårdene beholdt deres Lystgården
numre efter 1718, mens andre fik helt Fra den 30. september 1773 foreligger
nye numre. De kendte matrikelnumre et skøde til en mand af et vist format,
kom langt senere. etatsråd og kommitteret i det statslige
Af ryttergodsets jordebog fra 1. okto- rentekammer Jacob Lowson (1708-
ber 1718 fremgår det, at gården, vi 77), men gården var tilsyneladende
kender som Værløsegaard, havde nr. 4, kun erhvervet som en ”lystgård” med
og at bygningerne var på 40 fag, hvil- den tidligere nævnte Niels Hansen som
ket er alt, hvad vi ved om dem. daglig bestyrer, idet det er hans navne-
I øvrigt angives fx nogle tal for besæt- træk, vi finder på de papirer, som bøn-
ningens størrelse, og om gårdens til- derne med mellemrum måtte skrive
stand får vi kort og godt at vide, at den under på i forbindelse med de følgende
er ”God”. års udskiftningsforordninger.
Peder Jørgensen, en søn fra gård nr. 8, Blandt disse var bl.a. forordningerne af
var som rytterbonde i 1718 fæster un- 23. april og 12. december 1781, der af
der kongen, Frederik 4., og det var Jens Skov er omtalt i foreningens års-
først en af hans efterfølgere, Niels skrift 1978.
Hansen, som modtog et af de fortrykte
skøder i 1766, der gjorde ham til arve- Udskiftningen

18