Page 32 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

Herefter er der næsten 100 års stilhed Roskildebispens Jordebog er skrevet
omkring jorden i Lille Værløse. I 1360 midt under den krise, som i det 14. århun-
sker der imidlertid det, at Bo Falk til drede rammer landbruget i hele Europa.
Vallø mageskifter alt sit gods i Lille Krisen viser sig som nedgang i landgil-
Værløse til Roskildebispen. Bo Falks den og et markant antal ødegårde. Sidelø-
mageskifte kender vi kun fra et meget bende sker der en ændring i landbrugets
kort resume i en senere kilde.' Dette drift. Omkring 1300 er der tale om ud-
resume fortæller ikke, hvor mange øre præget stordrift. Store gårde dyrker langt
jord, der er tale om. Det skal vi regne os den største del af arealet. Mindre gårde
frem tillige om lidt. kaldet landbogårde og de endnu mindre
I 1369 tiltræder Niels Jacobsen som gårdsædegårde optræder som et tilbehør
biskop i Roskilde. Året efter sætter han til stordriften. Omkring 1400 er der sket
sine skrivere i gang med at lave en over- en stærk udjævning afbrugenes størrelse.
sigt over kapitlets indtægter. Håndskriftet Den tidligere skelnen mellem brydegårde
kalder vi i dag Roskildebispens Jorde- og landbogårde forsvinder til fordel for
bog. Bispestolen ejede gårde overalt på de senmiddelalderlige fæstegårde.
Sjælland; blandt andet ejede bispen Gårdene bliver dog ikke lige store på
Jonstrup og adskillige gårde i Lille Vær- en gang. Derfor findes der i Jordebogen
løse. eksempler på landsbyer, som er præget af
Roskildebispen ejer omkring 13703 både den gamle og den nye driftsform.
bol2 øre jord i Lille Værløse. Af disse 26 Forskellige mellemformer findes også.
øre må de 14Y2 øre stamme fra Niels Lille Værløse er nået langt i omlægnin-
Ranes overdragelse i 1279. Det giver en gen og er godt på vej til en struktur, der
rest på 11Y2 øre til den jord, som Bo Falk minder om den senmiddelalderlige. Den
giver bispen i 1360. største gård, hovedgården, på 6 øre kan
Takket være bispens ihærdige skriver ikke karakteriseres som en middelalder-
ved vi, hvor store bispens gårde i Lille lig storgård. At den omtales som "hoved-
Værløse var, og hvilken indtægt, han gård", skal der ikke lægges så meget i.
havde fra dem. Der er en hovedgård på 6 Jordebogen omtaler konsekvent den stør-
øre jord, som giver 6 pund hartkorn, 8 ste gård i enhver landsby som hovedgård
små gårde a 1øre, som hver giver 1pund (curia principalis), medmindre alle gårde
i indtægt hver. En gård på 4 øre jord giver er meget små."
3 pund. En anden gård på 3Y2 øre giver 3Y2 De øvrige gårde på 1, 1Y2, 3Y2 og 4 øre
pund. Endelig er der en gård på 1Y2 øre er ikke så langt fra den typiske senmiddel-
jord, som giver 1Y2 pund. Andre gårde alderlige gård på mellem 1 og 3 øre jord.
ligger øde, hedder det til slut. Et sideblik til nabo landsbyer som Balle-
Bispens havde ialt 26 øre jord, hvoraf rup og Farum med meget store hovedgårde
gårdene optager 23 øre. Ødejorden er på på henholdsvis 4 og godt 2 bol, giver et
3 øre. Der er altså tale om jord, der kunne typisk billede af den landsbystruktur, som
have givet 3 pund korn, hvis den havde er under afvikling.
været i brug. Eller måske lidt mindre, På samme måde har der formentlig
hvis den ligesom 1ud af de 12gårde idrift ligget en stor gård i Jonstrup, hvor skrive-
kun kunne svare 3/4 pund af 1 øre jord. ren ikke nævner nogen gård, men blot

30