Page 27 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

nyt kæmper her en uorganiseret og male- fredet, men alligevel hårdt trængt af en
risk kamp for at gøre sig bemærket. End- meget nærgående grusgrav på Lundsgårds
nu ligger her et levn fra tiden før den store mark.
udskiftning for små to hundrede år siden. Vi går nu ad vejen mod Farum, passe-
Det er stuehuset til Birkegården, kunst- rer Birkegård på venstre side, og lidt
maler Edvard Sarvigs hus, der med sine fremme på en mindre bakketop kan vi til
lave mure og stråtag gemmer sig mellem venstre se ud over den vidtstrakte Ore-
de andre huse. Alle gårdfolk måtte flytte mose, og ret foran til højre dukker gården
ud på deres marker, sikkert til manges Kristianshøj op som en gammel borg,
fortrydelse. Beboerne kunne ikke læn- med forvitrede, vindblæste mure uden
gere hygge sig i den sammenbyggede tidligere tiders liv og leben.
landsbys lunhed - sladder og nysgerrig- Stejlt hæver bakkerne med Ganløse
hed. Men de gamle gårdfolk byggede små Ore sig bag Oremose. Ved bakkernes fod
bindingsværkshuse på gårdtomter og ligger en lille rad af huse og hygger sig i
gadejord, så de alligevel kunne bo i lands- læet, næsten isolerede fra Ganløse sogn
byen på deres gamle dage, spørge nyt hos som de tilhører, men ikke har megen
naboerne og på kroen, og ikke mindst glæde af.
passe den regelmæssige kirkegang. Det Vi drejer af mod øst, og går ad en
er dette brogede landsbybillede, der sta- bagvej til GI. Skovhavegård, der gemmer
dig præger Kirke Værløse by. sin idyl lige vest for Ryetgård. Endnu
Madam Henzes hus, forhen pogeskole, bevares stuehuset, som Carsten Jacobsen
ligger på spidsen mellem Ganløse- og selv byggede på den jord, moselodderne
Farumvejen, men huset forsvinder nok til de Kirke Værløsegårde som han købte
snart for en nødvendig vejregulering. Lige i 1791; da han trak sig ud afKirke Værløses
over for har vi børnehaven, hvor de små trygge fællesskab, til det nok så slæb-
tumler sig i lystig leg både inde og ude.
Vi, lidt ældre, som har set de gamle leve
i dette hus, da det var alderdomshjem og
fattighus, kan kun glæde os over at se
dette sprudlende liv, fremfor at være vid-
ner til alderdom, forfald og død - og det
dengang under ikke alt for gode vilkår.
Til højre lå i sin tid byens forholdsvis
store gadekær, og bagved en stor gravhøj,

25