Page 24 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

Endnu ligger Sandet - den gamle vepladsen. - Godt tyskerne ikke fik nys
præstegårdsjord - som før med de små om fibulaen med svastika - så havde de
huse på højre side afvejen, men desværre vel vundet krigen!
er bebyggelsen skæmmet af en stor, inter- Foran ligger Værløse Kirke, sognets
imistisk forbrændingsanstalt, og får næp- ældste bygning, fra før det 13. århund-
pe større udviklingsmuligheder. rede. Ved en restaurering i 1956 fremkom
Under krigen fandt man her, i nærhed- seks stolpehuller, der tydeligt viste, at der
en af Hjortøgård, en kvindegrav fra ca. før lå en trækirke. Her har altså ligget en
400 e.Kr. Her lå en fibula, og i den var kirke omtrent fra kristendommens ind-
indridset runer og et svastika. Runerne er førelse i Danmark under Harald Blåtand.
de ældste, man kender, og danner navnet Det store, smukke tårn af røde munkesten
Alugod. Underligt at tænke sig, at en ung knej ser majestætisk på Kildebakken. Som
kvinde blev gravsat her for så længe siden et sømærke tager det sig ud, set fra de lave
for at sove den evige søvn. Desværre blev moser og enge i sydvest, hvor Knardrup
området planeret ved anlæggelsen af fly- gemmer sig bag den tidligere Borup sø,
helt berøvet fordums storhed fra kloster-
tiden og Hvideslægtens vælde.
Tårnet er formentlig fra omkring det
15. århundrede, og tårnrummet åbner sig
mod skibet med en spidsbuet arkade. Her
bemærker man konsollerne, der bærer
tårnets buer. De forestiller - i nord - to
skæggede mandshoveder med kolde,
hårde træk, formentlig herremænd eller
krigere. I syd - som stærk kontrast - ser
man to blide kvindehoveder. Skibet har
oprindelig haft et bjælkeloft, men de
smukke, gotiske krydsbuer giver rummet
et mere højtideligt præg. På loftet over
krydsbuerne kan man endnu se rester af
de afskårne bjælkeender fra det romanske
loft og nogle få kalkmalerier.
En seværdighed er kirkens pengeblok,
.der blev grundig restaureret efter et åre-
langt ophold i Peder Hagels hønsegård på
Sandet.
I våbenhuset lige uden for kirkedøren,
lå en ligsten over provst, magister Frie-
denreich, sognets præst fra 1759 - 1778.
En undersøgelse af gulvet under ligstenen
frembragte en muret grav af munkesten
fra omkring det 12. århundrede. Der er
ingen tvivl om, at det er en stormand, der

22