Page 36 - Årsskrift 1992 fra Historisk Forening Værløse

tilbage til Roskilde Kapitels ældste tid. 1380) opregner imidlertid jord i Lille Værløse
Alt gods med betegnelsen 'portiones' og nævner ikke besiddelser i Kirke Værløse.
stammer nemlig oprindelig fra en udelt 3 Registratur over brevene på Roskildegaard. i
De ældste danske Arehivregistraturer.
Bd.!11.
grundstamme i Roskilde Kapitels gods. Udg. afT. A. Beeker m.fl. Kbh. 1854-1910
Kapitlet udskærer senere dette gods i 4 Erik Ulsig: Danske adelsgodser imiddelalde-
portioner, som individuelt kan aflønne ren. (Kbh. 1968) s. 134
Kapitlets embedsmænd II. 5 I 1612 hører alle gårde i Lille Værløse under
Len. I løbet af i 1550-60'erne
Københavns
Men hvem var det, som udover Ros- mageskifter Kronen sig systematisk til jord i
kilde Kapitel og Jon Jonsen havde jord i Sokkelund og Smørum Herreder med henblik
Lille Værløse i begyndelsen af det 13. på at etablere et sammenhængende j agt område
for Kongen.
århundrede? Højst sandsynligt var det et
6 Ulsig op.eit. s.328
eller andet medlem af den uddøende 7 Den tidligste oplysning om det samlede dyr-
Hvideslægt. Meget tyder på, at Hvide- kede areal i Lille Værløse stammer fra 1682 og
slægten i det 12. århundrede ejede stør- angiver, at der er 529,8 tønder land. Et bol
stedelen af jorden på Værløse-egnen 12. svarer således her til 132,45 tønder land.
8 Et stabilt landgildeniveau er ikke ekstraordi-
Vi har da lov at gætte på, at Bo Falk nært for Lille Værløse. Erik Ulsig konklude-
har arvet sin jord i Lille Værløse fra rer, at landgildeniveau'et generelt er uændret
Hvideslægten!', i perioden 1400-1550 (op.eit. s. 343). Korn-
afgiftens størrelse svarer til den enkelte gårds
Under alle omstændigheder har Bo
andel afjorden i landsbyen. Derforerdet svært
Falk til Vallø næppe selv købt eller byttet at ændre netop denne størrelse.
sig til jord i Lille Værløse. Kilderne præ- I perioden fra 1370-1400 kan man derimod
senterer ham nemlig som en ihærdig som et resultat af krisen forvente en nedgang.
godssamler af mindre ejendomme om- Per Raslow har imidlertid i sin afhandling:
Ødegårde og landgilde i Ods herred i det 14.
kring Vallø'". Sin jord i Lille Værløse århundrede (Historisk Tidsskrift, 1975) på-
mageskifter han da også i 1360 med jord vist, at der er store lokale variationer i
i Bjærverskov Herred nær Vallø. landgildeniveau'ets udvikling. Således kan
Vi må konstatere, at vi i Lille Værløse man i perioden umiddelbart efter 1370 finde
eksempler på stabil landgilde. Ja, enkelte ste-
til forskel fra de fleste andre landsbyer i der er der endda tale om stigning.
Danmark, har tilstrækkeligt med kilder Selvom afgiften i korn ikke stiger i perioden,
til at skabe et mønster over ejendoms- kan der, som påpeget af Erik Ulsig op. eit. godt
forholdene helt tilbage til det 13. århun- være tale om en stigning i det samlede
afgiftsniveau. Således nævner Roskildebispens
drede. Det er svært at komme videre med Jordebog for Lille Værløse ingen afgifter ud-
de kilder, der er til rådighed. Men forsk- over den nævnte kornlandgilde. Lensjorde-
ning i de middelalderlige slægter kan bogen 1612 derimod har ydelser i form aflam,
måske bringe os et skridt videre. svin, gæs og høns i Lille Værløse.
9 Sjællands Stifts Landebog 1567. Udg. af
Svend GisseI. Kbh. 1956. (s. 13) Indtægterne
fra de to marker i Lille Værløse går ubeskåret
til degnen, som holder Kirken med vin og
brød.
Noter
11612 tilhører præstegården Københavns Uni-
versitet. (Ivar Stubs Jordebog, 1605.) Køben-
Dato og årstal henviser, medmindre andet
anføres, til Danmarks Riges Breve havns Universitet i Reformationen og
Tidsalder. Bd. II. 1940. s. 159.
2 "Værløse" kan henvise til både Kirke- og Lille Orthodoxiens Universitet modtager imidlertid
Københavns
Værløse. Roskildebispens Jordebog (1370-
kun afgifter fra præstegårdens jord i Kirke

34