Page 12 - Årsskrift 1990 fra Historisk Forening Værløse

knapt tre sider to spalter skriver Peder som nævnt fra indledningen. Resten af de
Hjort: over 600 sider er opdelt i fire afsnit. Det
første indeholder bl.a. Alvorlige Fortællin-
Hvad disse Ord betyde, og hvorledes nogle ger, Lystige Fortællinger, Æventyr og
af dem, som ikke ere rigtig danske, læses, det Nogle Sange. De alvorlige fortællinger
kan en flink Dreng, om han vil, dels lære beretter om hverdagssituationer, hvor
udenad efter Lærerens Forklaring, dels børn optræder på en mindre heldig måde.
gjætte sig til afsig selv. Men han vogte sig for, Og direkte eller indirekte belæres barnet
at en Pige ikke gjør ham til Skamme ved at om, hvordan et artigt og lydigt barn opfø-
lære det hurtigere, end han selv. rer sig. De lystige fortællinger er bl.a.
molbohistorier.
Og så nogle eksempler på disse ord, som I andet afsnit lærer børnene naturhisto-
i sværhedsgrad langt overstiger, hvad man i rie, i tredie geografi, verdenshistorie, dan-
dag ville forlange i de første skoleår: "Ad- markshistorie og samfundslære. Til slut et
resseavisavertissement, Repartitionsbereg- mindre afsnit, som indledes med "Helbre-
ningerne, Medicindispensasjonsanstalt". dens Bevarelse". Heri hedder det:
Det er nogle af de længste og "nogen som
ikke ere rigtig danske." Da den oprejste Stilling er vor naturlige (...)
Et afsnit består udelukkende af spørgs- saa maae Børn tidligen vænne sig til denne.
mål. F.eks. erstatter Peder Hjort et eller flere Derfor hedder det: Hovedet op, Brystet
ord i teksten med tankestreger: frem, Maven ind, Fødderne udad! Saa seer
man først, hvad et Menneske egentlig er.
Den, som ikke gider arbejde, men hellere
gaaer ledig, hedder et - Menneske. Hvo, De sidste sider er en beskrivelse af den
som ikke er flittig og opmærksom i Skolen, kristne tro og den kristne kirke, og afsnittet
kan intet - , og han bliver - sin Levetid. slutter med "Farvel til de Unge, som skulle
gaae til Confirmation."
De foregående uddrag af bogen er Den store mængde læsestof er ganske

{)\Hlb {)ebbcr \)el ben ~ing, [om [jælben [ejler i nogen @;tuc,
ber l1r&oea, llClgtet ben CIl 9el ~eI CIf%mt iffe fan l1rugea? {)\)Clb
f'emærfet bu i benne @lIm, [om føt 9at fibbct l'aa et ~~r? {)\)Clb
for -9lt5gfTClClb CIf ~tæ fan iffe gobt ltnb\)æree i Jrjøffenct? {)\)Clb
be!)cl.leB ber, for at fiøre ~erfrQ til uæfle m~? VCæ\)n mig et {)QClnbc,
[om er af ~etn! nu et CIf Jro&l1er! ~\)Clb er bet
~eet, inben ccr @lfoTeflue fom i
ben@ltClnb'9\)OtibennUet?dr'
{)\)ab forefliaet biefe to [men
miaeber, og 9\)orban [emmen-
Hgnea be?

Nogle af de spørgsmål, som Peder Hjort stiller til sine små læsere, kan vi i dag have svært ved
at svare på; enten fordi vi ikke kender betydningen af ord, som i midten af 1800-tallet var helt
almindelige eller fordi de ting, som var velkendte på Peder Hjorts tid, ikke kendes eller
anvendes mere.

10