Page 18 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse

Bringe fandtes der ikke noget overdrev. staten, alt ved staten« .Især Rousseau læs-
Landsbyens fælles anliggender blev af- (es ivrigt i Danmark, ikke mindst blandt
gjort på bystævnet, som bestod af gård- eliten.
mændene med en valgt oldermand i Sideløbende opstod i Frankrig en ny
spidsen. Husmændene og tjenestefolke- økonomisk lære kaldet fysiokratismen,
ne var ikke medlemmer af bystævnet. hvis grundsynspunkt var, at jorden var
Fællesskabet var på sin vis også en kilden til al velstand, og at landbruget
social foranstaltning, hvor familien kun- derfor var det eneste betydende produk-
ne påregne naboers hjælp, hvis det blev tive erhverv. Kun igennem en omlæg-
nødvendigt. Man fulgte med i hinandens ning af landbrugsstrukturen og ved en
problemer, sorger og glæder, og man generel forbedring afbondens kår kunne
deltog i hinandens fester og gilder. Fæl- et lands velstand vokse.
lesskabet betød tryghed og samhørig- Disse tanker vandt også indpas i Dan-
hed. mark, blandt andet hos ledende person-
I perioden 1715-20 gennemførtes en ligheder i embedsstanden og hos visse
reorganisering af ryttergodset, d.v.s den godsejere. Hvad der efter deres mening
del af krongodset, der var udlagt til skulle til, var en ophævelse af det skade-
rytterhold. Der oprettedes 12 rytterdi- lige fællesskab. Med andre ord - udskift-
strikter, heraf 3 i Nordsjælland. Kirke ning!
Værløse sogn og dermed Bringe blev lagt Greve Adam Gotdob Moltke var en
ind under det københavnske rytterdi- ivrig fortaler for de nye tanker og indførte
strikt, der som de øvrige administreredes allerede 1746 reformer på sit nyerhver-
af en regimentsskriver med stort set sam- vede gods Bregentved. Han blev initia-
me funktioner som en amtsforvalter. tivtageren til nedsættelsen af den første
Således så i korte træk de lokale for- landbokommission i 1757.
hold ud før udskiftningen, men hvorle- Snart fulgte greve Johan Hartvig Ernst
des var det med de ydre? Bernstorff efter med udskiftning og ud-
I begyndelsen af 1700-årene befandt flytning af gårde på sit godsområde i
Danmark sig i en periode med ringe øko- Gentofte. Han fritog sine bønder for
nomiske vilkår for landbrugsproduktio- hoveripligten og gav dem gårdene i arve-
nen. Omkring 1730 bedredes tilstanden fæste.
langsomt, og det forhold drog især gods- Også Christian d. VII viste interesse for
ejerne nytte af. De mest fremsynede af reformer på krongodset. Hans planer
dem indførte nye driftsformer, som gennemførtes dog kun i begrænsette om-
medførte en betragtelig produktionsstig- fang. Således modtog bønderne på Kø-
ning. Enkelte bønder fulgte trop og op- benhavns Rytterdistrikt ved kongelig re-
nåede derved stigende levestandard og solution af 6.maj 1766 arvefæsteskøder
højnelse af deres sociale position. på deres fæstegårde og blev dermed i
I midten af l700-tallet begyndte intel- realiteten selvejere.
lektuelle kræfter ude i Eropa at røre på Disse initiativer satte skub i udvikling-
sig. Skribenter som Rousseau og Voltaire en. Udskiftningen på det københavnske
såede igennem deres skrifter og skuespil rytterdistrikt begyndte relativt tidligt.
tvivl hos deres læsere om berettigelsen af Landbohistorikeren Jørgen Dieckmann
det bestående samfundssystem, om ene Rasmussen konkluderer i sin afhandling
voldsherskerens ufejlbarlighed, om hans »Bønderne og udskiftningen«, at gård-
menneskesyn og om princippet »alt for mændene her som helhed gik ind for

16