Page 13 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse

transport på - og udenfor - alle slags veje, mesav (bjælkesav) med en smal klinge,
måtte hjulene bygges solidt - men hvor- og den er filet til at save for fod, d.v.s.
dan? Hjulet består af nav, eger og fælg, lodret op og ned foran sig. De krumme
der alle er af træ. Navet er af elmetræ og træstykker rettes af på den indvendige
drejes ud af en blok, der er så stor, at side med en fælghøvl, der er krum, og
splintveddet kan fjernes helt. Når blok- pudses siden med en zieklinge, og til-
ken er tilstrækkeligt lagret, bores hul i svarende gås forsiden efter med en al-
midten til akslen - eller rettere til en mindelig slethøvl.
bøsning, hvori akslen anbringes. Dette Nu samles hjulet. Man begynder med
hul proppes til, og nu drejes blokken af, at slå egerne i navet. Da de hver for sig er
således at den i midten er tykkere end i lidt større end hullerne, skal der slås godt
enderne. Midten kaldes egerbænken, til, og hvis der ikke var navringe om, ville
medens enderne, der har mindre diame- navet utvivlsomt revne. Derefter udmå-
ter, kaldes for for- og bagpiben. les længden fra navet til fælgen og eger-
Det er i egerbænken, egern e skal sæt- nes fælgtappe tildannes, således at de
tes, og hullerne til egern e bores med en også gives et »bryst«, hvis bredde af-
lille smig, således at det færdige hjul får hænger af »styrtet«; for hvis »sryrter« er
en form som en kineserhat - det såkaldte stort, er der ikke gods til et »bryst« på
»styrtc.Man skulle måske tro, at denne forsiden. Endvidere skal tappene være
form ville svække hjulet, men tværtimod mindre i den yderste ende, og der laves
bliver det i stand til at tåle stærkere en slids i tappen, således at den kan kiles
belastninger. Samtidig kan hjulet med fast.
»styrt« give en vis fjedrende virkning. I fælgen bores derefter huller til eger-
Derefter formes det endelige hul, således tappene. De borede huller stemmes ud,
at det får en form, der ligner et æg således at de får samme facon som
svarende til egern es tværsnit. Den brede egertappene, og der bores huller i begge
ende af »ægget« er den bagerste (inder- ender af fælgstykkerne til de såkaldte
ste), idet belastningen på egerne er størst »dornlinger« (dyvler).
her. Endvidere udformes hullet, således Så sættes fælgstykkerne på plads på de
at egernes tap skal slås fast i og sidde i tilhørende egere, og domlingerne isæt-
spænd. u sendes navet til smeden, som tes, således at de har fat i det følgende
lægger navringene om for- og bagpiben. fælgstykkes domlingehul. Endvidere slår
Egerne er af egetræ, der også skal være man kiler let i fælgtappenes slidser. Nu
lagret, og som ikke må »gå over spån«, slås fælgstykkerne endelig fast, således at
d.v.s. årerne skal følge egern i dens fulde de ligger an mod tappenes bryst, og
længde. år egern e er rettet groft af - kilerne slås i, så langt de kan komme. Et
men endnu ikke formet, laves den tap, af fælgstykkerne er lavet lidt kortere end
som skal slås i navet. Den gøres lidt større de andre, og i mellemrummet anbringes
end hullet i navet og forsynes med et en lille klods, der først fjernes, når sme-
»bryst«, der har samme smig, som hullet den skal lægge fælgringen på. Den lægges
i navet. Derefter formes egern e, som før på i varm tilstand og lukker den sidste
nævnt, således at tværsnittet ligner et æg. fuge ved afkølingen. Inden fælgringen
Fælgen består af et antal stykker bøge- lægges på, har man fjernet den yderste
træ, der udsaves med en krumning svar- ende af fælgtappene og endeligt formet
ende til hjulets størrelse. Udsavningen hjulets ydre omkredes med en fælghøvl.
foretages med en fodsav; det er en ram- Til slut afmærkes bredden af fælgring-

11