Page 17 - Årsskrift 1988 fra Historisk Forening Værløse

Om Bringe landsbys

udskiftning i l779

af Per Balslev Stroyer

Året 1988 har som bekendt stået i de hi- al dansk landbrugsjord baseret på opmå-
storiske jubilæers tegn. Christian den ling, vurdering og værdiansættelse, be-
lY' s 400 års jubilæum er således blevet stod Bringe af 6 fæstegårde og 2 fæstehu-
behørigt fejret, og 200-året for stavns- se. De lå alle placeret tæt sammen inde i
båndets ophævelse er et andet eksempel landsbyen. Med en undtagelse tilhørte
på en historisk begivenhed, som er mar- ejendommene kronen. Gård nr. 6 ejedes
keret overalt i landet, ikke mindst af de nemlig på den tid af rådmand Claus
lokale museer og arkiver. Således har Sohn i København.
også vort museum og arkiv bidraget med I markbogen, et forarbejde til matrik-
fællesudstillingen om Værløse og 1700- len, kan det læses, at bymarken var
tallets landboreformer. opdelt i følgende vange:
Erkendes må det vel, at netop stavns-
båndets ophævelse er den af de store - Brenne Wads Wang, syd for byen,
landboreformer, der har fæstnet sig stær- strækkende sig øst-vest. På udskiftnings
kest i vor hukommelse. Lidt mere dun- kortet fra 1779 benævnes den Mølle
kelt i erindringen står nok en anden af Wangen
reformerne, nemlig udskiftningen affæl- - Fuglebechs Wang, nordøst for byen,
lesskabet. Det på trods af, at reformen fik strækkende sig øst-vest og
så afgørende betydning for landbrugets
økonomiske udvikling langt frem i tiden. - Gamle Wads Wang, nordvest for byen,
Som titlen på denne artikel antyder, er strækkende sig øst-vest. Den benævnes
det udskiftningen i 1779 af den nu 1779 Gamle Wads Markerne.
forlængst nedlagte landsby Bringe, vi skal
beskæftige os med. Hver vang var opdelt i et antal åse og
Men forinden skal vi se lidt på forhold- disse igen i et større antal agre. Landsby-
ene, som de tog sig ud før 1779, både i strukturen hvilede på fællesskabet, som i
Bringe og ude omkring. Hvilke tanker lå hovedsagen var et dyrkningsfællesskab
der bag de store landboreformer, hvor- bønderne imellem. Den enkelte bonde
ledes udviklede de sig og på hvilke be- måtte følge det driftssystem, som gjaldt i
tingelser? fællesskabet. 3-vangsbruget omfattede
en vang med rug, en med byg og en som
lå brak. Ved årlig omdrift eller rotation
Tiden før skulle jorden således tilsås med korn i to
år i træk, hvorefter den »hvilede« det
udskiftningen tredie.
Bonden havde sine agre liggende
Ifølge Christian den Y' s matrikel fra spredt i bymarken som lange, smalle
1688, der er en fuldstændig optegnelse af strimler, ofte i et antal på mere end 60. I
15