Page 51 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

bevare en hemmelighed, og hvert vindue Haagen Falkenfleths førnævnte anmel-
er et stort, blankt, spejdende øje. delse i Nationaltidende er overvejende po-
Boganmelderne er ikke så enige om sitiv. Han skriver bI. a.: En hårfin sans for
"Liv i Overflod«, som det var tilfældet komik uden overdrivelse havde Jørgen
med »[onna«. Svend Erichsen skriver i sin Værløse. Han får os ikke til at le højt, men
anmeldelse i Socialdemokraten 26/11 til at smile stille og inderligt ad alt det, vi
1941: Denne bog står ikke på højde med genkender. Hver lille pudsighed har han
»[onna«. Den er ganske vist talentfuld. afluret alle disse landsbymennesker, som
Men den er ujævn. Dens menneskeskil- han viser os, ikke for at gøre dem latter-
dringer svinger mellem indlysende ægthed lige, men tværtimod for at vi skal forstå
og skrigende falskhed. Og dens poetiske dem og holde af dem. Falkenfleth skriver
undertone stiger og synker i samme rytme. til slut: Måske er det i forudfølelsen af sin
Man forbløffes over denne usikkerhed i snarlige død, han har snuppet romanen af
forfatterens psykologiske instinkt og erfa- med en alt for brat slutning. Den ender
ring. - Hans herskende evne lå i den psy- pludselig med, at alle den lille bys ugifte
kologiske og poetiske fordybelse i det en- forlover sig. Denne folkekomedie-slut-
kelte menneske. Havde han levet og for- ning er ikke forfatteren værdig, men må
stået at koncentrere sig helt om denne have særlige grunde, hvad det så er. Men
evne, var han måske blevet Jørgen Niel- alligevel. Godt at dette manuskript blev
sens ligemand i moderne dansk litteratur. reddet. Med "Liv i Overflod- har Jørgen
- Sygeplejersken frk. Jensen viser sig til Værløse, som måtte så tidligt herfra, sat
skade for romanen kunstneriske holdning sig et bedre mindesmærke, end selv hans
at være en ren deus ex machina. Der er bedste venner kunne give ham.
ikke den ting, hun ikke kan bringe orden Misse Gundels anmeldelse i Jyllandspo-
i. Det er uden sammenligning ungpige- sten 17/12-41 er helt igennem positiv og
portrættet, der er bogens styrke. Hoved- slutter med ordene: Jørgen Værløse havde
personen, Musse, er tegnet med samme alle betingelser for at blive en virkelig fol-
sarte, fortryllende nuancer og med samme kets digter, så jævn og dog så kultiveret,
kostelige indlevelsesevne som Jonna. Sen- som han var. Han havde en dyb forståelse
sitivismen, blufærdigheden, uskylden - af alt menneskeligt, og han havde hjerte-
og livshungeren bag uskyldens hæmnin- lag. Man må beklage, at hans død så alt-
ger - er indfanget med en umiddelbar for- for tidligt satte punktum for hans videre
ståelse og en kunstnerisk takt, som væk- udvikling.
ker beundring. Og poesien fødes naturligt I 1953 genudgav forlaget Fremad "Jon-
i denne skildring. - Som man ser, er der et na« i 60.000 eksemplarer i serien Fremads
og andet, der tynger Jørgen Værløses bog Folkebibliotek. I denne serie udkom bøger
nedad. Alligevel læser man den med in- af bI. a. H. C. Branner, Leck Fischer, Tove
teresse for hovedpersonens skyld, og Ditlevsen, Jeppe Aakjær, Knud Sønder-
fordi den i sine smukkeste passager er by, Thomas Olesen Løkken og [ohs. V.
skrevet af en digter. Jørgen Værløses død Jensen. Disse forfattere har været i godt
var uden tvivl et tab for dansk litteratur. selskab med Jørgen Værløse.

49