Page 49 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

God Debut de alle hvirvles ind i, er udviklingsbestemt
Jonna er en roman om en landsby ude i og logisk. Den er stærk, fordi den fører
Danmark. Den er så typisk og så alminde- den flygtende søn hjem igen i et uvejr af
lig, at alle danske landsbyer kunne gå op i slappe gerninger og ækle beslutninger. -
den. Landsbyen, som Jonna lever i, er dej- Den er underholdende, men Jørgen Vær-
ligt fuldt af mennesker, og Jørgen Værløse løse er ikke derfor en »underholdningsfor-
kender dem alle og hver for sig. Han har fatter«. Han har blot forstået, at en roman
en rolig og fornuftig måde at skildre tin- kræver udvikling og rytme og ikke må
gene på. Hans fejl er overfladiske, hans synke sammen i en langsommere og lang-
dyder kommer fra dybet af et åbent og sommere march på stedet. Han er en vir-
agtpågivende sind. Han er menneskeken- kelig romanskribent.
der, han er fortrolig med det miljø, han I ung dansk litteratur træder Jørgen
skriver om, og han har god forstand på at Værløse ind ved siden af Martin A. Han-
sætte sine mennesker og deres omgivelser sen og Jørgen Nielsen, hovederhvervets
sammen i en fængslende og stigende moderne skildrere. Han er ærlig som disse
handling. I alt hvad der er væsentligt, er sine kolleger, han kortlægger som de dan-
han forbavsende sikker. ske egne og danske mennesker fra de vide
Hovedpersonen - Jonna. Et dejligt strækninger mellem hovedstad og pro-
stykke pigebarn, frodig, ferm og fornuf- vinsby.
tig. Dansk pigelig kernesundhed i et her- Kjeld Elfelts anmeldelse i Berlingske
ligt eksempel. Det damper fra hende i ani- Aftenavis 27/81938 omtaler »[onna- som
malsk veltilpashed, det flintrer fra hende en usædvanlig debut, og han skriver
af rap arbejdsglæde og første klasses hu- bI. a.: Romanen er både mere og bedre
mør med stjerne og kække replikker. Hun end sin handling, eftersom Jørgen Værløse
står i midten af byen som et sundhedens skriver sine meninger og billeder fra sig på
symbol, i hvis skær dens øvrige menne- papiret med en malende og plastisk magt,
sker syner, forkrøblede eller oprejste, der overvinder enhver modstand. I Tom
men alle levende og i bevægelse. Jonna Kristensens anmeldelse i Politiken d. 27/8
tjener på en gård, hvor sønnen, et gam- 1938 omtales »Ionna- som ualmindelig
melmandsbarn, som har fået en hård og velskrevet af en debutroman at være. Den
uforstående opdragelse, er flygtet hjem- røber natursans og god forståelse af men-
mefra efter en sædelighedshistorie. Det er neskenes problematiske karakterer. Jør-
Jonna, der holder sammen på gården. gen Værløses menneskeopfattelse er hæ-
Hendes husbond er gammel og tullet, hen- derlig, og der er ikke noget sødladent over
des madmor skjuler bag en flinthård skal den lykkelige slutning.
en ædende sorg over den svage, famlende Jørgen Værløse har selv kommenteret
og fejlende søn. Allerede disse tre menne- »[onna«. På et spørgsmål om, hvad han
sker er skildre t med en sand digters leven- har villet med sin bog, svarer han i et
degørelse. De viser livet ved at leve det, interview i Sorø Amtstidende 19/8 1938:
ikke ved at forfatteren forklarer og de- Jeg har villet fortælle om mennesker med
monstrerer og udlægger. Og uden om en snæversynet pietistisk indstilling og
denne gård ligger så landsbyen. Præsten mørkt livssyn. Jeg har levet mellem så-
og hans kone, drengene på gården, kar- danne mennesker og engang været som
lene, den jyske parcellist, smeden og den de. Men det gav mig ikke nok. Jeg måtte
fattige snedker er lige så mange menne- bryde ud. Jeg har villet fortælle om, hvor-
sker som erhverv, og den handling, som ledes disse mennesker - uden selv at ville

47