Page 49 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse
P. 49

God Debut                             de alle hvirvles ind i, er udviklingsbestemt
            Jonna er en roman  om en landsby  ude i  og logisk. Den er stærk,  fordi den fører
            Danmark.  Den er så typisk og så alminde-  den flygtende  søn hjem igen i et uvejr af
            lig, at alle danske landsbyer  kunne gå op i  slappe gerninger  og ækle beslutninger.  -
            den. Landsbyen,  som Jonna lever i, er dej-  Den er underholdende,  men Jørgen Vær-
            ligt fuldt af mennesker,  og Jørgen Værløse  løse er ikke derfor en »underholdningsfor-
            kender dem alle og hver for sig. Han har  fatter«. Han har blot forstået, at en roman
            en rolig og fornuftig  måde at skildre tin-  kræver  udvikling  og rytme  og ikke må
            gene på. Hans fejl er overfladiske,  hans  synke sammen i en langsommere  og lang-
            dyder kommer  fra dybet af et åbent og  sommere march på stedet. Han er en vir-
            agtpågivende  sind. Han er menneskeken-  kelig romanskribent.
            der, han er fortrolig  med det miljø, han  I ung dansk  litteratur  træder  Jørgen
            skriver om, og han har god forstand på at  Værløse ind ved siden af Martin A. Han-
            sætte sine mennesker  og deres omgivelser  sen og Jørgen Nielsen,  hovederhvervets
            sammen   i en fængslende  og stigende  moderne skildrere. Han er ærlig som disse
            handling.  I alt hvad der er væsentligt,  er  sine kolleger, han kortlægger  som de dan-
            han forbavsende  sikker.              ske egne og danske mennesker  fra de vide
              Hovedpersonen  -  Jonna.  Et  dejligt  strækninger  mellem  hovedstad  og pro-
            stykke pigebarn,  frodig, ferm og fornuf-  vinsby.
            tig. Dansk pigelig kernesundhed  i et her-  Kjeld  Elfelts anmeldelse  i Berlingske
            ligt eksempel. Det damper fra hende i ani-  Aftenavis 27/81938  omtaler »[onna- som
            malsk veltilpashed,  det flintrer fra hende  en usædvanlig  debut,  og han  skriver
            af rap arbejdsglæde  og første klasses hu-  bI. a.: Romanen  er både mere og bedre
            mør med stjerne og kække replikker.  Hun  end sin handling,  eftersom Jørgen Værløse
            står i midten af byen som et sundhedens  skriver sine meninger og billeder fra sig på
            symbol,  i hvis skær dens øvrige menne-  papiret med en malende og plastisk magt,
            sker  syner,  forkrøblede  eller  oprejste,  der overvinder  enhver modstand.  I Tom
            men alle levende  og i bevægelse.  Jonna  Kristensens  anmeldelse i Politiken d. 27/8
            tjener på en gård, hvor sønnen,  et gam-  1938 omtales  »Ionna-  som ualmindelig
            melmandsbarn,  som har fået en hård og  velskrevet af en debutroman  at være. Den
            uforstående  opdragelse,  er flygtet hjem-  røber natursans  og god forståelse af men-
            mefra efter en sædelighedshistorie.  Det er  neskenes  problematiske  karakterer.  Jør-
            Jonna,  der holder  sammen  på gården.  gen Værløses  menneskeopfattelse  er hæ-
            Hendes husbond er gammel og tullet, hen-  derlig, og der er ikke noget sødladent  over
            des madmor  skjuler bag en flinthård  skal  den lykkelige slutning.
            en ædende sorg over den svage, famlende  Jørgen Værløse har selv kommenteret
            og fejlende søn. Allerede disse tre menne-  »[onna«.  På et spørgsmål  om, hvad han
            sker er skildre t med en sand digters leven-  har villet med sin bog, svarer  han i et
            degørelse.  De viser livet ved at leve det,  interview  i Sorø Amtstidende  19/8 1938:
            ikke ved at forfatteren  forklarer  og de-  Jeg har villet fortælle om mennesker  med
            monstrerer  og udlægger.  Og uden  om  en snæversynet  pietistisk  indstilling  og
            denne gård ligger så landsbyen.  Præsten  mørkt  livssyn.  Jeg har levet mellem så-
            og hans kone, drengene  på gården,  kar-  danne  mennesker  og engang  været  som
            lene, den jyske parcellist,  smeden og den  de. Men det gav mig ikke nok. Jeg måtte
            fattige snedker  er lige så mange menne-  bryde ud. Jeg har villet fortælle om, hvor-
            sker som erhverv,  og den handling,  som  ledes disse mennesker  - uden selv at ville

                                                                                    47
   44   45   46   47   48   49   50   51   52   53   54