Page 46 - Årsskrift 1985 fra Historisk Forening Værløse

brønd, hvor der næsten altid var vand. De citerede vers viser Jørgen Værløse som
Men Reese sørgede først og fremmest for en ferm leverandør af vers til de lokale
sine egne kunder, hvortil sognets præst revyforestillinger; de er kvikke, har hu-
åbenbart ikke hørte. Jørgen Værløses vers mor, og har utvivlsomt moret folk i Kirke
lyder: Værløse. De viser dog ikke noget om Jør-
gen Værløses mere seriøse interesser. Han
Da pastor Arnberg bad om vand, interesserede sig meget for religiøse
sagde Reese noget andet: spørgsmål og blev inspireret hertil af sin
Når ej mit brød du æde kan,
så lukker jeg for vandet. omfattende læsning. Men Jørgen Værløse
modnedes langsomt, var meget selvkri-
I Værløse lokalhistoriske arkiv findes en tisk, og hans religiøse problemer kom
sang, Jørgen Værløse har skrevet til ung- først til udtryk, da han som 46-årig i 1933
domsforeningens faneindvielse d. 13/4 debuterede med digtsamlingen »Det hel-
1919. 1. og 3. vers lyder således: lige Spejl« på Nyt Nordisk Forlag. Heri
finder man en religiøs søgen efter vished
Søde Piger har vi mange af, baseret på den menneskelige tanke og for-
aner ikke hvor de kommer fra,
en med blaa øjesten, nuft. Følgende uddrag af nogle af digtene
vil vise det:
en med fine slanke Ben,
Liv spørger
en som danser kun paa Dydens Vej, Og hvad er Vished af det, vi ved
en som sommetider sminker sig, om Helved, Himmel og Jord?
en med store Batterier,
- det er alle søde Pi' er! - Men vi, som spørger i Stort og Smaat
Den er svært kringeling, Hvorfra, hverhen og hvortil?
det er meget fine Ting! Kanske vi alle er Afklang blot
- En I ved med Blink i øjet, af Kræfternes Sammenspil.
en som gaar saa let i T øjet -
alle elske Mandfolk, det er no'et vi ve', Bøn
Tralalalala! Tralalalala! Jeg er Hjemløs, en Pilgrim, Uro tærer mit
det kan vi li' at se! Hjerte.
Vidt har jeg søgt efter Gud i en Drøm om
Der er ikke no'et saa godt som Steg, en naadig Favn.
hvorfor er der ikke no'et til mig, Hvor kan jeg tro paa en Kærlighed, som
jeg ku' blive vældig varm ikke endnu jeg kender?
i en fyldig Pigearm. Hvor kan jeg eje en Salighed, jeg kun
men saa skete det forleden Dag kender af Navn?
traf en Tøs, jeg holder meget a', Hvad gavner mig Kundskab og Lære om
sa' saa ømt: »Du lille Skat, Gud, som ikke har Vished til Grund?
skal vi snakke lidt i Nat? Kom himmelske Sandhedsaand. Læg
Den er svært kringeling, Ordets Liv som Bøn i min Mund!
og det gør da ingenting:«
men hun svared' : »Fy for Katten, Pilgrimmene
snakke med dig hele Natten, Har du følt i stille Drømme
nej, der kunde gærne slemme Følger ske.« dybt dit Væsens Trang
Tralalalala! Tralalalala! til at følge Gud i Aanden
det ku' jeg li' at se! mod et Liv i Sang?

44