Page 33 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

store resultater, hans rejser havde med-
ført, kunne man let få det indtryk, at hele
missionen var Jens Larsens egen sag og
ikke Vorherres sag. 11857 blev der derfor
gennemført en ordning, hvorefter besty-
relsen skulle lede arbejdet, bladet skulle
ikke længere udgives og redigeres af Jens
Larsen, men bestyrelsen blev udgiver, og
en ny redaktør blev antaget. Endvidere
blev der fastsat et reglement for missio-
nærens forhold. Foreningen var dog sta-
dig præget af stærke brydninger og kom-
petencestridigheder mellem Jens Larsen og
bestyrelsen. Formanden trak sig tilbage,
og 17/9 1858 blev sognepræst C. F. Rønne
valgt til formand. Dette blev begyndelsen
til det, professor Lindhardt har kaldt »en
gejstlig infiltration«, der tilsidst skulle
sætte lægfolket helt fra styret. Forholdet
mellem pastor Rønne og Jens Larsen blev
dårligt, og de præster, der havde tilsluttet
Christine Salling.
sig foreningen, var begyndt at interessere
sig for Indre Mission som et redskab til at
modvirke sekterne og ønskede nu indfly- blank plade stod: J. Larsen. Missionær.
delse i foreningen. Disse præster var ikke På det tidspunkt er Jens Larsen altså flyt-
venligt stemt overfor Jens Larsen, der tet fra Kirkeværløse.
mere og mere kom til at stå som repræsen- Efter megen sygdom døde hans første
tant for lægprædikantens frihed i arbejdet. kone i februar 1859, og allerede i oktober
I 1859 og -60 blev situationen endnu samme år giftede han sig igen med en jysk
vanskeligere for Jens Larsen. Bestyrelsen præstedatter Christine Salling, som var
rettede forskellige anklager mod hans betydeligt yngre end han. Jens Larsen var
lære, han blev beskyldt for, at han knyt- meget lykkelig i sit nye ægteskab, og ikke
tede det vakte trosliv til sig selv, og ikke så lidt benovet over at have en præstedat-
til den »beskikkede præstestand«, og at ter til kone. I sin naivitet talte han på mø-
han havde svært ved at smelte sammen derne om sin dejlige kone, om hvorledes
med »de troendes ledere«. Endvidere blev han bar sig ad med sit frieri, om hvor
han anklaget for at have vakt strid om mange silkekjoler hans unge kone havde,
spørgsmålet bibel eller trosbekendelse. om at han boede i et paradis, skulle have
Hertil kom, at han blev beskyldt for hov- nye klæder og nye tænder for at kunne
mod og selvoptagethed. og rigtigt er det, skjule sin ælde og være bekendt at lade sig
at han var selvbevidst, stolt af sine resul- offentlig se med sin unge fromme kone.
tater, som han godt kunne prale af. Som Han læste også op af sin kones ømme
et noget søgt eksempel på hans forfænge- breve, hvilket fik en kritiker til at anmode
lighed anførte hans gamle ven Niels Jo- bestyrelsen om at pålægge ham i stedet at
hansen 1860, at der på hans dør til lejlig- oplæse Paulus' breve. Ulykkeligvis blev
heden, GI. Kongevej 241, 1. sal, på en hans kone dødssyg kort efter brylluppet,

31