Page 30 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

stiske i de vakte kredse i 1800-tallet, en Jens Larsen har selv skildret det begi-
udtryksmåde, der som professor Lind- venhedsforløb, der gjorde ham til missio-
hardt har sagt det, var formet af »pietis- nær, i skriftet »Et Par Ord til mine Troes-
mens tankegang og sprogdragt«. venner i Danmark- 1853, og citater herfra
Jens Larsen, som var en stor beundrer kan give et indtryk af Jens Larsens tanker
af Grundtvig. deltog ofte i gudstjenesterne og måde at udtrykke sig på.
iVartov r og sluttede sig så længe han vir- »Allerede i en lang Tid har Herrens
kede i Indre Mission helt til Grundtvigs Røst lydt for mig som en mindende Stem-
opfattelse, at trosbekendelsen. dåben og me om Evangeliets Forkyndelse iblandt
nadveren var grundpillerne. og at trosbe- vore Landsmænd ... Jeg har ogsaa mange
kendelsen stod over bibelen. Det indre- Gange bedet til min kjære, himmelske Fa-
missionske syn på bibelen som en ubetin- der i [esu Christi Navn, om det var muligt
get autoritet, bibelrettroenheden. delte med den Gave, som den søde Gud havde
han ikke. skjænket mig ved sin Helligaand. at jeg
Jens Larsen blev mere og mere optaget dog maatte aagre med det Pund, som Her-
af sin prædikantvirksomhed. og følte et ren havde skjænket mig. Herren har ejhel-
stærkt kald til at blive missionær og op- ler ladet mine Bønner være ubønhørt; thi
give sit håndværk. Han søgte støtte hos allerede er ved Guds Naade og Bistand et
en i 1851 af grundtvigske præster stiftet stort Lys oprundet paa mange forskjellige
forening til luthersk folkeoplysning, der Egne, hvor Herren har brugt mig ringe,
skulle virke som modvægt mod de sekter, uværdige Menneske til et Redskab i sin
særlig baptister og mormoner, der Haand, til at vidne sit Riges Evangelium
førte sig stærkt frem, efter at der ved ... Jeg tænkte saa ofte: Ak, hvor det dog
grundloven af 1849 var indført almindelig kunde være til stor Velsignelse, naar man
religionsfrihed. Foreningen bestod af præ- bestandig kunde røgte sin Mesters Ærinde,
ster og lægfolk, men iflg. professor Lind- og være en vandrende Apostel blandt Fol-
hardt ville præsterne hellere holde fore- ket.« ...
drag for end diskutere med lægfolket. og Jens Larsen sagde til sin kone: »Du maa
Jens Larsen fik ingen støtte fra foreningen. troe, sagde jeg, at Herren vil vistnok have
I februar 1853 begyndte Jens Larsen så for mig til at rejse ud som Missionair; thi jeg
sig selv, lejede sin smedje ud til sin søn, og finder en stor Tilskyndelse dertil..
med økonomisk hjælp fra private venner Jens Larsen fortæller videre om, hvor-
foretog han sin første meget vellykkede dan det lykkes for ham at betale sin gæld,
missionsrejse til Horns herred. Vakte fra at leje værkstedet ud til sønnen og komme
Horns herred havde bragt Jens Larsen i ud på sin første missionsrejse til Horns
kontakt med en kreds af bønder og lands- herred.
byhåndværkere i Ordrup mellem Ring- »[eg var fordret ad Helsingørkanten til
sted og Holbæk, og de tilsluttede sig Jens at holde Forsamling, og da jeg kom der-
Larsens tanker om at blive udsendt som ned, kom det mig for, at jeg skulde gaae
missionær. Selvom Jens Larsen på grund ind paa nogle Contoirer i Helsingør, hvor
af sønnens død i foråret 1853 måtte af- jeg forud havde gjort noget Smede-Ar-
bryde sine rejser, mødtes denne midtsjæl- beide til, (nemlig Harpuner). Jeg fik da
landske kreds af jævne mennesker den strax Bestilling paa Arbeide, for næsten
17/9 1853 i Ordrup, stiftede den første SO Rbd. Da jeg nu gik ned ad Gaden, lød
Indre Missionsforening og valgte Jens Lar- det for mig: Nu kan Du jo fa ae Din Gjæld
sen til missionær. betalt, naar Du faaer dette Arbeide fær-
28