Page 32 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse
P. 32

egne, der indeholder  glæde over, at de,
                                                   næst Gud, har Jens Larsen at takke som
                                                   redskab til deres opvækkelse.«
                              til                    Jens Larsen  havde  ikke blot  en god
             mint ~rOt~Utnntr                  i   sangstemme;  han kunne  også selv digte
                      ~øuntørf.                    og udgav  i 1856 en sangbog:  »Åndelige
                                                   Sange til Guds Børns Opbyggelse«,  hvor-
                                                   af en stor del var af Jens Larsen selv. Han
                              21f                  udgav bogen på eget forlag, og salget af
              ~tn~ ~ørftn, ~tht& i Rirftt)"'døft.  den kunne derfor give ham en højst fornø-
                                                   den ekstra indtægt.  Foruden  det omtalte
                                                   skrift  til mine trosvenner.  udgav  han i
                                                   1853 også skriftet "Guds Ord og Kirken".
                                                     Jens Larsen havde, som den brændende
                                                   ildsjæl han var, stor succes som missio-
                                                   nær,  men på sine rejser blev han ofte
                                                   spurgt om, hvilken autoritet,  der stod bag
                                                   ham, og han mødte mormonmissionærer,
                                                   der med fine dokumenter  i hånden  på-
             m(l(lbe og l!Ub ~ære meb (!btt, mine  stod, at de var retteligt ordineret.  Da der
               fiære ~øbffmbe  i ~~rifto. 1lmen.   også i de vaktes egen kreds kom ønsker
                                                   om, at missionæren  selv skulle kunne for-
                                                   valte sakramenterne,  fik Jens Larsen den
                         Ifjebtnf)at)n.            ide, at han kunne  blive ordineret.  Heri
                       a:f~ft ~o. IBrbrtllbO(lnr..  blev Jens Larsen  støttet  af sine venner
                             1853.                 blandt  grundtvigske  præster,  men i mis-
                                                   sionsforeningen  var der ikke enighed.  En
                                                   stor del af medlemmerne  ønskede  at be-
                                                   vare Indre Mission som en ren lægmands-
                          ~
                                                   bevægelse,  men Jens Larsen indsendte 1/2
                                                   1856 en af 3 grundtvigske  præster  støttet
             besøgt. Hans forkyndelse  gjorde et stærkt  ansøgning  om ordination,  ledsaget af en
             indtryk,  hvor han kom frem. I Indre Mis-  adresse med ca. 600 underskrifter;  heraf
             sions Tidende  1857 har redaktøren  frem-  var iflg. professor Lindhardt  ca. 90 % hus-
             sat en bedømmelse  af Jens Larsen som  mænd,  håndværkere  og tyende.  Ansøg-
             missionær  og fremhæver  hans letflydende  ningen blev afslået, men gav anledning  til
             og temmelig  korrekte  sprog,  »der gør  splittelse i foreningen.  Søren Kierkegaards
             hans tale så meget mere forståeligere  for  angreb på den officielle kirke i midten af
             mindre oplyste tilhørere,  og dels besidder  1850erne  virkede  også splittende  ved at
             han den egenskab,  formedelst  sit sjældne  skabe modsætninger  mellem lægfolket og
             kendskab  til sang, at han kan lede enhver  præsteskabet,  og i 1856 blev en diskussion
             som helst gudelig forsamling  ganske ene.  i foreningen  om trosbekendelse  eller bibel
             At hans virksomhed  er god og gavnlig,  skærpet.
             kan man også for en del skønne  af de   Da Jens Larsen på denne tid både var
             mange kristelige breve, der sendes til hans  missionær  og redaktør,  og hans selvbe-
             hjem fra trosvenner  fra landets  fjernere  vidsthed  ikke var blevet mindre efter de
             30
   27   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37