Page 29 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse

første forsamling hos ham var blevet af- Professor P. G. Lindhardt har karakte-
holdt den 24. januar, at smed Jens Larsen riseret Jens Larsen som en af de betydelig-
havde talt om den levende tro på [esus, og ste folkelige prædikanter i 1800-tallet, en
at man i øvrigt havde sunget et par salmer varmhjertet mand, en begavet taler og en
efter Brorsons »Troens rare Klenodie«. ikke ringe skribent, livfuld og bevægelig,
Til stede var skrædder Gottfred Castella, ubetænksom og umistænksom, let til at
indsidder Frederik Larsen, slagter Lars løbe sig en staver i livet. en af de rene af
Henriksen. alle fra Kirke Værløse, ølbryg- hjertet. Han siges også at have været no-
ger Peder Nielsen, Hillerød, jordbruger get selvbevidst.
Niels Jakobsen, Høveltsvang og en mand I dette årsskrift kan de almindelige for-
fra Farum. Da naboen samme dag holdt udsætninger for Jens Larsens virksomhed
barseisgilde. strømmede hans gæster der- som missionær kun antydes. Bonderefor-
over og tog opstilling uden for vinduerne, merne omkring år 1800 betød, at landsby-
og forsamlingen vakte således en del op- fællesskabet blev brudt, og at bønderne,
sigt. Gårdmand Niels Nielsen vedgik. at der dengang udgjorde 4/5 af Danmarks
der havde været forsamling hos ham den befolkning, efterhånden blev selvejere og
21. februar, hvor de samme mennesker samtidig selvstændige og frigjorte - også
samt en snedker Møller fra Hammermøl- religiøst. De begyndte at tvivle på de ra-
len havde været til stede. Jens Larsen tionalistiske præsters forkyndelse præget
havde atter prædiker. og Niels Jakobsen af tro på fremskridtet og forbedring af den
havde fremsagt en bøn. Der blev dog ikke menneskelige moral ad fornuftens vej.
rejst tiltale mod nogen, men pligten til at Skolereformerne omkring år 1800 med-
anmelde gudelige forsamlinger blev ind- førte, at almuen efterhånden fik større
skærpet. De gudelige forsamlinger i Kir- kundskaber og læsefærdighed. Mange
keværløse fortsatte herefter uhindret, og vakte blev i stand til at læse den stærkt
foruden smeden Jens Larsen, slagteren udbredte andagtslitteratur af pietistisk ka-
Jørgen Pedersen og gartneren Niels Johan- rakter, helt forskellig fra præsternes al-
sen virkede også slagter Lars Hendriksen mindelig brugte forkyndelse i kirken.
som lægprædikanter. Det er sagt om dem, Vækkelserne blev stærkt præget af vakte
at Jørgen Pedersen var den mest tiltalende, lægfolk, der ønskede at være selvstændige
Niels Johansen den mest talende, og Jens i forhold til den officielle kirke. Andagts-
Larsen den mest veltalende. Særlig disse litteraturen var personlig, følelsesfuld,
tre mænd arbejdede godt sammen, og i krævede syndserkendelse. bod, personlig
mindst 20 hjem i Kirkeværløse holdtes der omvendelse og derefter et »helligt liv«. I
forsamlinger. Det var hos skrædder Gott- praksis betød det bI. a., at drik, dans og
fred Castella, træskomand Chr. Sørensen, kortspil måtte fordømmes. bordbøn blev
smed Peter Petersen, husmændene Chr. indført, samtale i hjemmet og med »tros-
Olsen, Jens Erlandsen. Niels Jensen, Fre- venner« blev præget af gudelige vendin-
derik "Larsen, gårdmand Niels Nielsen og ger og udtryk. Der blev sat skarpt skel
smedesvend C. L. Jensen; desuden hos føl- mellem troende og vantro.
gende, hvis stillingsbetegnelse ikke er an- Alt dette står for de fleste i dag som no-
givet: Johan Castella, Søren Andersen, get meget fjernt og fremmedartet, men
Hans Nielsen, Frederik Olsen, Jens Jacob- når der i det følgende bringes citater fra
sen, Ole Christensen, Anders Olsen og Jens Larsen, må man huske på, at hans
Søren Hansen. Hertil kommer de fire læg- sprog er præget af afstanden i tid, og at
prædikanters egne hjem. hans udtryksmåde var den gængse pieti-
27