Page 29 - Årsskrift 1983 fra Historisk Forening Værløse
P. 29

første forsamling  hos ham var blevet af-  Professor  P. G. Lindhardt  har karakte-
          holdt den 24. januar,  at smed Jens Larsen  riseret Jens Larsen som en af de betydelig-
          havde talt om den levende tro på [esus, og  ste folkelige prædikanter  i 1800-tallet,  en
          at man i øvrigt havde sunget et par salmer  varmhjertet  mand, en begavet taler og en
          efter Brorsons  »Troens  rare Klenodie«.  ikke ringe skribent,  livfuld og bevægelig,
          Til stede var skrædder  Gottfred  Castella,  ubetænksom  og umistænksom,  let til at
          indsidder  Frederik  Larsen,  slagter  Lars  løbe sig en staver i livet. en af de rene af
          Henriksen.  alle fra Kirke Værløse, ølbryg-  hjertet.  Han siges også at have været no-
          ger Peder  Nielsen,  Hillerød,  jordbruger  get selvbevidst.
          Niels Jakobsen,  Høveltsvang  og en mand  I dette årsskrift kan de almindelige  for-
          fra Farum.  Da naboen  samme dag holdt  udsætninger  for Jens Larsens virksomhed
          barseisgilde.  strømmede  hans gæster der-  som missionær  kun antydes.  Bonderefor-
          over og tog opstilling uden for vinduerne,  merne omkring år 1800 betød, at landsby-
          og forsamlingen  vakte således en del op-  fællesskabet  blev brudt,  og at bønderne,
          sigt. Gårdmand  Niels Nielsen vedgik.  at  der dengang  udgjorde  4/5 af Danmarks
          der havde været forsamling  hos ham den  befolkning,  efterhånden  blev selvejere og
          21. februar,  hvor de samme  mennesker  samtidig  selvstændige  og frigjorte  - også
          samt en snedker Møller fra Hammermøl-  religiøst.  De begyndte  at tvivle på de ra-
          len havde  været  til stede.  Jens Larsen  tionalistiske  præsters  forkyndelse  præget
          havde atter prædiker.  og Niels Jakobsen  af tro på fremskridtet  og forbedring  af den
          havde fremsagt en bøn. Der blev dog ikke  menneskelige  moral  ad fornuftens  vej.
          rejst tiltale mod nogen, men pligten til at  Skolereformerne  omkring  år 1800 med-
          anmelde  gudelige forsamlinger  blev ind-  førte,  at almuen  efterhånden  fik større
          skærpet.  De gudelige forsamlinger  i Kir-  kundskaber  og  læsefærdighed.  Mange
          keværløse  fortsatte  herefter  uhindret,  og  vakte blev i stand til at læse den stærkt
          foruden  smeden  Jens Larsen,  slagteren  udbredte  andagtslitteratur  af pietistisk ka-
          Jørgen Pedersen og gartneren  Niels Johan-  rakter,  helt forskellig  fra præsternes  al-
          sen virkede også slagter Lars Hendriksen  mindelig  brugte  forkyndelse  i kirken.
          som lægprædikanter.  Det er sagt om dem,  Vækkelserne  blev stærkt præget af vakte
          at Jørgen Pedersen var den mest tiltalende,  lægfolk, der ønskede at være selvstændige
          Niels Johansen  den mest talende,  og Jens  i forhold til den officielle kirke. Andagts-
          Larsen den mest veltalende.  Særlig disse  litteraturen  var  personlig,  følelsesfuld,
          tre mænd arbejdede  godt sammen,  og i  krævede  syndserkendelse.  bod, personlig
          mindst 20 hjem i Kirkeværløse  holdtes der  omvendelse  og derefter et »helligt liv«. I
          forsamlinger.  Det var hos skrædder  Gott-  praksis betød det bI. a., at drik, dans og
          fred Castella, træskomand  Chr. Sørensen,  kortspil  måtte fordømmes.  bordbøn  blev
          smed Peter Petersen,  husmændene  Chr.  indført,  samtale i hjemmet og med »tros-
          Olsen, Jens Erlandsen.  Niels Jensen, Fre-  venner«  blev præget af gudelige vendin-
          derik "Larsen, gårdmand  Niels Nielsen og  ger og udtryk.  Der blev sat skarpt  skel
          smedesvend  C. L. Jensen; desuden hos føl-  mellem troende og vantro.
          gende, hvis stillingsbetegnelse  ikke er an-  Alt dette står for de fleste i dag som no-
          givet:  Johan  Castella,  Søren  Andersen,  get meget fjernt  og fremmedartet,  men
          Hans Nielsen, Frederik Olsen, Jens Jacob-  når der i det følgende bringes citater fra
          sen, Ole Christensen,  Anders  Olsen  og  Jens Larsen, må man huske på, at hans
          Søren Hansen. Hertil kommer de fire læg-  sprog er præget af afstanden  i tid, og at
          prædikanters  egne hjem.               hans udtryksmåde  var den gængse pieti-
                                                                                  27
   24   25   26   27   28   29   30   31   32   33   34