Page 48 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse
P. 48
Einer Andersen.
Født den 8. aug. 1910; død den 5. jan. 1978.
Ved fhv. gdr. Einer Andersens pludselige død, torsdag den 5. januar, mistede Histo-
risk Forening for Værløse Kommune et af dens bedste medlemmer.
Einer Andersen var ved landbruget og købte gården "Vindekilde" i Søsum i 1939
og ejede den til 1969, da han solgte den og købte en villa i Stenløse for at nyde sit
otium der sammen med sin hustru, Gudrun. Der var ingen børn i ægteskabet, men så
meget mere tid fik de til deres hobby, arkæologien, og her var de meget begunstigede
af gårdens nære beliggenhed ned mod Værebro å. På egen jord kunne de finde så
mange ting til en større samling, og da vor afdøde formand, kulsvier Karl K. Nielsen,
kom til egnen, fandt de snart hinanden i et frugtbart samarbejde, så de fik en helt
enestående samling fra Værebro å.
De åbnede gæstfrit deres hjem for den ensomme kulsvier og var altid klar til at
tage fat på det arkæologiske arbejde i marken, når der blev gjort et fund, som skulle
undersøges nærmere.
Da vor forening begyndte på de historiske samlinger i 1953 blev de nogle af de
bedste givere af gamle brugsting fra bondekulturen, og der er registreret og udstillet
mange ting på Værløse museum.
Einer Andersen var altid villig til at køre ud med Karl K. Nielsen til de forskellige
arkæologiske undersøgelser, og han var blandt de ivrigste til at tage fat på de mange
timers ensformige arbejder, hvor hans lune sjællandske humør skabte liv over feltet.
Gudrun Andersen tog også ivrig del i dette arbejde, men sørgede tillige for et vel-
dækket bord, når arbejdet i marken var endt.
Einer Andersen og Gudrun gavnede vor forening i en periode, hvor det var særlig
nødvendigt for dens vækst, men de fortsatte stadigt med at arbejde og interessere sig
for foreningen.
- Det siger vi hermed tak for.
(Trykt i Fr.borg Amts Avis 8/1 1978). J. K. Skov.