Page 46 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse
P. 46

Folk antog dengang en for at være halvtosset, og drenge og unge mennesker listede
                  sig fra alle kanter for at se mig flyve, og dem skulle jeg også passe på ikke at komme
                  for nær.
                    Og for ikke at trække for mange til, fløj jeg ofte i sommernatten  ved 2-3-tiden og
                  somme tider i mørkningen.
                    Engang blev jeg bange. Jeg syntes, der var for lidt vind, da jeg kørte ned ad bak-
                  ken, til at lette. Til min overraskelse opdager jeg en liggende dreng ca. ro m foran
                  mig, men takket være det udæmpede højderor kunne jeg lette og suste hen over
                  hovedet på ham; men til gengæld var landingen hårdere end sædvanlig.
                    Jeg fløj ca. 85 glideflyvninger. Det var så min agt at bygge et nyt og bedre glide-
                  plan efter de erfaringer, jeg havde indhøstet. Det skulle i hvert fald ikke have vinger
                  i 3 stykker, men kun i 2, som samles inde ved kroppen. Men dels var mine midler
                  sluppet op, og dels ville ingen støtte mig, og i mellemtiden  var andre begyndt at
                  glideflyve og forsøge svæveflyvning, så jeg gavop.
                    Men trods det ser jeg alligevel tilbage til den tid som et lykkeligt afsnit af mit liv,
                 jeg nødigt ville have undværet.
                    Tiden gik. Jeg flyttede hjemmefra til Kirke Værløse.
                    Bæreplaner, ror med tilbehør blev lagt på loftet, men kroppen måtte stå i "halm-
                 hangaren",  og der er både krop og hus gået til.
                   Det har været mig en fornøjelse at bygge en ny krop til glideren. Jeg ville være ked
                  af at skulle brænde vingerne tillige med meget andet fra mit fødehjem, der nu er
                 solgt til kommunen.
                   Jeg har gjort mit bedste ved genopbygningen og håber, De er tilfreds med resul-
                  tatet. "


                                         Besøg hos Lars Larsen

                   Efter at have modtaget denne beretning besøgte FLYV i vinter Lars Larsen, der
                 stadig bor i et hus i Kirke Værløse - med udsigt ned over flyvestationens område.
                 For 50 år siden boede han på sin fars gård "Bøgely" i Ryet ved skoven syd for Farum
                 Sø. Han viste billeder, der giver et indtryk af det bakkede terræn, hvor han fløj.
                   Lars Larsen er i dag 75 år gammel. Han forlod landbruget,  fordi han var mere
                 teknisk interesseret, og foruden at eksperimentere med radio og anden teknik har han
                 virket som urmager.
                   Han var i sin tid medlem både af Aeronautisk Selskab, som KDA dengang hed, og
                 af den første Sportsflyveklubben. Men han havde ikke megen kontakt med de andre,
                 som i disse år interesserede sig for svæveflyvning, f. eks. den første Polyteknisk Svæve-
                 flyvegruppe eller Dansk Model- og Glideflyver Forening, hvorfra nogle medlemmer
                 dog har besøgt ham.
                   Efter selv at have lagt måske tusind arbejdstimer og for 400 kr. materialer i flyet
                 ville han ikke risikere, at andre skulle havarere det.
                   Martens bog, som Aeronautisk Selskabs daværende sekretær kaptajn Brun over-
                 satte, ligesom selskabet havde Martens heroppe og holde foredrag, var altså en væ-
                 sentlig inspiration og baggrund. Som Lars Larsen selv fortæller, afveg han dog på


                 44
   41   42   43   44   45   46   47   48   49   50   51