Page 47 - Årsskrift 1978 fra Historisk Forening Værløse
P. 47
forskellig måde fra tegningerne til Hy-Ilyet i bogen. Originalen var med fritbærende
vinge; men der var som nævnt vanskeligheder med den tredelte vinge og beslagene,
så han afstivede vingen med træstræbere.
De store motorcykeljul, der stødte mig noget, da jeg så flyet i Helsingør, forde jeg
vidste, at originalen havde tre "fodboldhjul", var anvendt med velberådet hu. De gjor-
de det nemmere at trække flyet op ad bakken til start, og som man ser af beretningen,
kunne Lars Larsen med håndkraft ved at dreje hjulene sætte flyet i bevægelse.
r FLYV nr. l, 1978, beskriver vi, hvordan denne startmetode er anvendt af den
schweiziske Canard 2 FL hængeglider - intet er nyt under solen.
Lars Larsen havde kontakt med begge vore dengang flybyggende virksomheder,
Orlogsværftet og værkstederne på Kløvermarken. Krydsfineret til ribberne er om-
hyggeligt savet ud med løvsav, og han har stadig nogle prøveeksemplarer liggende
hjemme.
Som lim anvendte han snedkerlim og imprægnerede med fernis og gulvlak, og selv
efter mange år på et loft var delene helt intakt - stræberne også helt fri for orme-
angreb.
Beslag lavede han selv med hjælp af den lokale smed til hjulene.
Lars Larsen har foruden billeder gemt en masse notater, breve og udklip fra den
tid. Det er morsomt at læse Eskildsens omhyggelige vejledning i dopening, der er
korrespondance med den internationale luftfartsudstilling og adgangskort til denne.
Peter Nielsens besøg pr. motorcykle var meget kortfattet - han anerkendte straks
flyet som kvalificeret til udstillingen og var sikker på, at det ville kunne flyve.
Flyet har en spændvidde på !O m, længde 6 m, planareal 12 m 2 . Tomvægten, der
på originalen skulle være 85 kg, blev i hans
version til 122 og fuldvægten til 190 imod
106.
Lars Larsen udførte kun korte glideflyv-
ninger i lav højde og har siden kun prøvet
at flyve i charterfly. Han har besøgt svæve-
flyveklubberne i Frederikssund og Gørløse,
men kun prøvet en tur i svævefly engang i
Zell am See.
Han er dog stadig villig til at tage imod
en invitation til en tur idag - 50-årsdagen
for hans første hop ville være en passende
anledning? Værløse Svæveflyveklub har på-
taget sig opgaven.
Artiklen om Lars Larsen fra "Flyv" nr. 6.
Juni 1978. Af PW.
Nyere billede af Lars Larsen, der af og til
besøger vore suæuejlyuecentre.
45