Page 20 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse
P. 20

Der findes faktisk en "øjenvidneskildring"  af en huekones arbejde og hverdag. I
                ,,Den gamle Klokker i Farum" fortæller klokker Jens Olsen om sin kone, Stine, "Mor"
                som hun omtales. Trods mange børn er hun en af de få gifte huekoner, der fortsætter
                med at sy huer.
                  Bogen er nedskrevet i 1916. Stine døde i 1897, 63 år gammel. De følgende sider
                omhandler perioden omkr. 1860-70.
                  Som husmand og tørvearbejder med mange børn var det et værdifuldt supplement
                til lønnen, at Stine syede huer. Jens Olsen lærer at væve hos sin svigerfar, så han kan
                arbejde hjemme og aflaste Stine, der kunne blive ved sine huer. Et helt moderne køns-
                rollemønster, der her blev praktiseret for 100 år siden:

                  - - - "Det gik saa rigtig godt nu, jeg vævede, og Mor syede Huer, som jo kunde
                blive til lidt mere, da hun nu kunde sidde mere stadig ved sit Arbejde, nu jeg var i
                Huset og kunde tage mig lidt af forskellige Ting, som hun ellers skulde gøre, da mit
                Arbejde var af den Beskaffenhed, at jeg godt kunde gaa fra og til det, hvilket ikke
                var saa heldigt med Mors Arbejde. Derfor blev det ogsaa en Regel, som Børnene blev
                indgroet i, altid at komme til mig, naar de skulde have en eller anden, de vidste godt,
                at Mor ikke maatte forstyrres i sit Arbejde, men derfor var der intet i Vejen for, at
                hun kunde tale med dem med det samme og forklare dem, hvad de maatte og ikke
                maatte     "
                  Om sin kones arbejde og om sit eget syn på nymodens hattepjank fortæller han
                videre:
                  - - - "Mors Arbejde var jo af en hel anden Beskaffenhed og var jo meget fint
                Arbejde, som krævede megen Paapasselighed og Nøjagtighed, ligesom der skulde et
                godt Syn til at se og finde disse smaa Pailletter, Kantiljer, Guldtresser og hvad de nu
                hed alle sammen. Først blevet Stykke Atlask spændt fast i en Ramme, der var til at
                brodere paa. Saa klippede hun forskellige Mønstre ud af tyndt Pap, som saa blev syet
                paa efter den Orden, de skulde sidde, de blev saa overtrukne med Guldtraad, men
                nøjagtig skulde Stingene være og Guldtraadene  ligge ganske glat over Mønstrene;
                imellem dem blev saa syet Kantiljer og Pailletter ogsaa i en bestemt Orden, i Sole,
                Stjerner og andre Figurer, lige saa tæt ved Siden af hinanden, saa der ikke var et
                Sted, som ikke var oversyet med Guld. Alle Mønstrene og Figurerne var klippede og
                lavede efter eget Skøn, saa hver "Huekone", som de kaldtes, havde sit eget Snit; de
   15   16   17   18   19   20   21   22   23   24   25