Page 25 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 10. mus. nr. 1677. Sølvnakke til et barn, syet på sort fløj!. Stor blomst i sprengningsteknik og
brede nakkefolder.
Huen stammer fra Jørlunde.
Giver: Fru lærer Kinger, Jørlunde Sogneskole.

Efterhånden gik smagen i retning af mere og mere metal og glimmer, så den gamle
sprengningssyning med de store mønstre blev afløst af ren kantilIesyning med et myl-
der af metaltråde, kopper, agern og pailletter uden egentlig mønster. Nakkefolderne
blev heller ikke så markante længere.

Fig. II, der ejes af familjen Olsen, tid!. Paradisgården, Kr. Værløse, viser en hue i ren kantille-
syning. Det er ægte guldarbejde med en fin bred guldgalon, og blonde, indsat som lin.
Huen stammer fra Gammelgård i Farum og menes syet af Stine Klokkers. Familjetraditionen
fortæller, at da en af slægtens kvinder for et par generationer siden blev gift med en skolelærer,
nægtede hun at gå med hue mere, for det var kun bønderkoner, der gjorde det!

Forsidetegningen viser den spånæske, slægtens huer blev opbevaret i.

Fig. 12. mus. nr. 3088. Samme hue som fig. 7. Guldnakke i ren kantillesyning.
Huen stammer fra Dalgård, Kr. Værløse.
Giver: Agnete og Knud Hansen, Kr. Værløse.

Under forkanten af huen har man her på egnen brugt et smalt lin. Det var et
rektangulært stykke stof, oftest hørlærred, broderet i hedebosyning. Det kunne også
være en knipling eller blonde, men blev altid anbragt under forkanten.