Page 11 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse

og bloklandskaber, der stadig ses ret almindeligt i f. eks. Skåne, herhjemme er blevet
udtalte mangelelementer i vort landskab.
De mest stenede, kuperede, ufrugtbare eller vanskeligt dyrkelige områder undgik
landbrugets virketrang og blev oftest herved bevaret som mere eller mindre sammen-
hængende skovområder, og særligt stenede skove bærer den dag i dag ofte betegnelsen
"Harre" i sine stednavne, f. eks. Hareskoven, hvis forstavelse intet har med dyret hare
at gøre, men som så sent som på 17oo-tals skovkort betegnes Harreskov med to r'er.
Ordet "Harre"s oprindelige betydning syntes at være "stengrund, stendynge", men
kan også dække betydningen "stenalter, offerplads".
Hareskoven kan herved tolkes enten som Stenskoven eller Tempelskoven, idet skov-
herredets oprindelige samlingssteder, såsom tingplads, offerlund og begravelsesplads
meget sandsynligt kan have ligget omkring den nuværende lokalitet Syvstjernen, hvor
meget store stensamlinger, rester af dysser samt tilhuggede mellemstore sten tyder på
meget gamle aktiviteter af forskellig art.
I Hareskovene, i Ryget skov og i Nørreskoven finder man i dag adskillige steder
mængder af større eller mindre fordybninger i jorden, hvor et nøjere eftersyn viser,
at store strøsten er blevet slået i småstykker og fjernet, og vi ved da også, at det i skov-
bruget i indeværende århundrede var skik og brug om sommeren, fra plantetidens
afslutning i april-maj og til hugstsæsonens begyndelse i oktober, at skovadministra-
tionen satte skovløbere og skovarbejdere til at hugge sten til skærver til brug ved ud-
bygning og nyanlæg af egentlige skovveje, så disse kunne bære tungere og tungere træ-
transport, først med hestekøretøj er, men efterhånden især med lastbiler og traktorer.
Ved disse skærveslagninger blevet betragteligt antal overliggere fra dysser samt hele
oldtidsminder af sten ødelagt.
I Nørreskoven har skovvæsenet de senere år indrettet en Naturskole for at gøre
skoleelever naturbevidste, ligesom man i Nørreskoven har søgt at rekonstruere kultur-
historiske landskaber og landskabselementer til demonstrationsbrug for det skovsø-
gende publikum, og da som sagt de gamle stenstrøninger eller blok-landskaber så at
sige alle er forsvundet og ødelagt, har Københavns skovdistrikt nu ønsket i Nørre-
skoven at genskabe det mest karakteristiske landskabselement på denne egn. Man har
derfor i slutningen af 1975 på et ca. 1 td. land stort, afskovet område vest fra Frede-
riksborg Landevej i Nørreskovens sydlige halvdel opad en skovvej forsøgt at genskabe
en stenstrøning for herigennem at vise lokalbefolkningen og det skovsøgende publikum
samt Naturskoleeleverne, hvordan skovlandskabet her har set ud oprindeligt. Man
har tilført store og større granitsten, gravet dem halvt ned ved hjælp af traktorkraft,
og ved formning af jord og humus har man søgt så realistisk som muligt at forme et
landskabsbillede, der kan lede tankerne hen på vort oprindelige og storladne skov-
landskab.

Sten-strøningens placering i Nørreskoven, indlagt med sort farve.

9