Page 14 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 1. mus. nr. 2284. Huen virker som en overgangsform mellem to-stykshue og puldhue. Den er
syet af brunt brocheret silkestof, der er rynket stærkt sammen i nakken af et bændel. Disse fran-
ske silkestoffer med indvævede blomstermønstre kendes fra (77o-erne, men huerne kan godt være
syet langt senere.
Huen stammer fra slægten Baun, Høbjerg i Nordsjælland.
Giver: Tove Løvdal Sørensen, Farum.

Vi ligger i et grænseområde mellem Hedeboegnen og Nordsjælland, netop de egne,
der fremstillede de smukkeste huer.
De ældste af vore huer er syet som to-stykshuer, dvs. at de består af to symmetriske
halvdele, men denne gamle hueform går af mode, og fra omkring 1800 er det næsten
udelukkende puldhuer, der bruges. Puldhuen består af en rektangulær forkant (kap-
pen) syet til en rundet nakke. Det er denne type hue, der dominerer i museets sam-
ling, især som femfoldet nakke, og det er den, vi skal se på, fra dens beskedne begyn-
delsesform til dens kulmination som "guldhue", et stykke helt enestående kunsthånd-
værk, måske det ypperste egnens almuekultur har skabt.
I begyndelsen af r Soo-årene bliver det almindeligt at brodere nakkerne med blød
flossilke. Motiverne er stiliserede blomster, senere mere naturalistiske, syet i silke eller
chenille i brogede farver. Disse silkebroderier virker som en væveimitation, direkte in-
spireret af brokadestofferne.
Fra omkring 1830 har man de femfoldede nakker i Nordsjælland og på Hedebo-
egnen. De ældste silkebroderede nakker er enten syet helt i silke eller med kun ganske
lidt broderi i metaltråd. Enkelte indsyede pailletter kan også findes.

12