Page 8 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse

gøring i samlingerne og hjælp ved registrering. Henrik Jørgensen tager sig af bånd-
optageren og forskellige arbejder inden for sit fag. Betty Jørgensen tegner som sæd-
vanligt til registrant m. m. Inge Olsen holder sammen på defekte skrifter og Skov er
lykkelig for kassererhvervet og arbejdet med gamle arkivalier.
Byplansarkitekt Knud Klinte har fotograferet og opmålt Vesterled for museet inden
nedrivningen.
Til kommunen rettes en tak for den udviste interesse for vore samlinger og bevil-
lingerne til byggeriet, samt det forøgede driftstilskud. Til arbejdsholdet og enhver, som
på forskellig vis gavner vort foreningsarbejde med større kontingent, oplysninger og
gaver bringes den bedste tak.

Med museumsplanerne er vi nu nået så vidt, at der er udpeget arkitekt og tilsyns-
førende ingeniører. Arkitekt blev Bent Damsgaard-Sørensen. Arbejdet omfatter i I.
etape bygning af et magasinhus i stil med stuehuset, altså smalt og med stråtag, samt
restaurering og istandsættelse af stuehuset og staldbygningen, bl. a. med nyt el-system
og fjernvarme.
Licitationen fandt sted 2. febr. 1976 og efter planerne skulle arbejdet være tilende-
bragt inden jul med indvielse af det ny museum i december. Den I. marts skulle spa-
den sættes i jorden.

Sten-strøninger

Af E. Laumann Jørgensen

Den naturlige, biologiske balancetilstand i vort åbne land er et skovlandskab, dvs.
at tæt og åben skov varierer med lysninger med spredte enkelttræer.
Fra den tid, da de første agerdyrkere og kvægavlere tog landet i besiddelse, er der
sket et konstant pres på skoven, hvor landbruget gennem årtusinderne har vristet jor-
den fra skoven og overført den til mere eller mindre intensivt landbrug.
Fra næsten 100 % skovlandskab for 5-6.000 år siden faldt vor skovprocent gennem
et antal rydningsfaser helt ned til kun ca. 4 % skov omkring år 1800.
Et geologisk særkende ved vort åbne land i årtusinderne siden isens afsmeltning har
været, at størstedelen af det postglaciale, åbne land var forsynet med et mere eller
mindre tæt dække af store og mindre sten. Vort oprindelige åbne land rummede der-
ved et utal af såkaldte stenstrømninger eller blok-landskaber, men i takt med land-
brugets mere og mere intensive dyrkning af jorden rensede man marker og overdrev
for disse blokke og sten gennem sankninger, slåninger og afrømninger, gennem de
seneste århundreder ved stensprængninger og skærveslagninger i forbindelse med an-
læg af chausseer og veje, ligesom sten samledes i ranker i ejendomsskel eller blev brugt
til anlæg af stengærder omkring skoven i forbindelse med udskiftningerne i slutningen
af det 18. århundrede.
Så grundigt er man gået til værks, at de gamle landskabselementer, stenstrøninger

6