Page 8 - Årsskrift 1975 fra Historisk Forening Værløse
P. 8

gøring i samlingerne og hjælp ved registrering. Henrik Jørgensen tager sig af bånd-
                 optageren og forskellige arbejder inden for sit fag. Betty Jørgensen tegner som sæd-
                 vanligt til registrant m. m. Inge Olsen holder sammen på defekte skrifter og Skov er
                 lykkelig for kassererhvervet og arbejdet med gamle arkivalier.
                   Byplansarkitekt Knud Klinte har fotograferet og opmålt Vesterled for museet inden
                 nedrivningen.
                   Til kommunen rettes en tak for den udviste interesse for vore samlinger og bevil-
                 lingerne til byggeriet, samt det forøgede driftstilskud. Til arbejdsholdet og enhver, som
                 på forskellig vis gavner vort foreningsarbejde  med større kontingent, oplysninger og
                 gaver bringes den bedste tak.

                   Med museumsplanerne  er vi nu nået så vidt, at der er udpeget arkitekt og tilsyns-
                 førende ingeniører. Arkitekt blev Bent Damsgaard-Sørensen.  Arbejdet omfatter i I.
                 etape bygning af et magasinhus i stil med stuehuset, altså smalt og med stråtag, samt
                 restaurering og istandsættelse af stuehuset og staldbygningen, bl. a. med nyt el-system
                 og fjernvarme.
                   Licitationen fandt sted 2. febr. 1976 og efter planerne skulle arbejdet være tilende-
                 bragt inden jul med indvielse af det ny museum i december. Den  I. marts skulle spa-
                 den sættes i jorden.





                                       Sten-strøninger

                                           Af E. Laumann Jørgensen

                   Den naturlige, biologiske balancetilstand  i vort åbne land er et skovlandskab, dvs.
                 at tæt og åben skov varierer med lysninger med spredte enkelttræer.
                   Fra den tid, da de første agerdyrkere og kvægavlere tog landet i besiddelse, er der
                 sket et konstant pres på skoven, hvor landbruget gennem årtusinderne har vristet jor-
                 den fra skoven og overført den til mere eller mindre intensivt landbrug.
                   Fra næsten  100 % skovlandskab for 5-6.000  år siden faldt vor skovprocent gennem
                 et antal rydningsfaser helt ned til kun ca. 4 % skov omkring år  1800.
                   Et geologisk særkende ved vort åbne land i årtusinderne siden isens afsmeltning har
                 været, at størstedelen af det postglaciale, åbne land var forsynet med et mere eller
                 mindre tæt dække af store og mindre sten. Vort oprindelige åbne land rummede der-
                 ved et utal af såkaldte stenstrømninger eller blok-landskaber, men i takt med land-
                 brugets mere og mere intensive dyrkning af jorden rensede man marker og overdrev
                 for disse blokke og sten gennem sankninger, slåninger og afrømninger,  gennem de
                 seneste århundreder  ved stensprængninger  og skærveslagninger i forbindelse med an-
                 læg af chausseer og veje, ligesom sten samledes i ranker i ejendomsskel eller blev brugt
                 til anlæg af stengærder omkring skoven i forbindelse med udskiftningerne i slutningen
                 af det 18. århundrede.
                   Så grundigt er man gået til værks, at de gamle landskabselementer,  stenstrøninger

                 6
   3   4   5   6   7   8   9   10   11   12   13