Page 38 - Årsskrift 1974 fra Historisk Forening Værløse

Kristentøj - zoo-årige dåbsdragter

Der er mindelser om renæssancens pragt og præsternes farvestrålende messehageler
bevaret i dåbstøjet, som man for 200 år siden iførte de små hedninge, der skulle ind-
vies til kristenliv og beskyttes mod de onde magter, der ellers så let fik magt over
dem.
Kristentøjet, som det blev kaldt overalt i Norden, bestod af en lang pose (100-150
cm lang) af prægtigt stof. Det kunne være silkebrokade eller silkeatlask, som man
pyntede med guld- eller sølvkniplinger, brogede silkebånd og sløjfer. Ofte var bånd
eller kniplinger syet på, så de dannede symboler som kors, timeglas eller liggende
ottetaller (= evigheden) .
Dragten var næsten altid syet som en pose, der øverst endte i en hætte eller var
afsluttet med en pude til barnets hoved. Lidt yngre er en model, der er åben for-
neden.
Disse pragtstoffer var så sandelig ikke hvermandseje.
De blev syet af herskabsfruens aflagte selskabskjoler - eller måske præstemadam-
mens, og kun de mere velhavende blandt almuen har haft råd til selv at eje sit
kristentøj. Derfor havde sognet ofte en dåbsdragt, som kunne lejes hos præsten. Se-
nere blev det mere almindeligt, at de større bønder havde deres private kristentøj,
som så blev brugt af generation efter generation.
Det var ens for drenge og piger, men en forskel var der dog, nemlig på huerne.
Pigernes huer var syet af tre stykker: En midtbane fra isse til nakke og to sym-
metriske sidestykker. De kunne være pyntet i kanterne med fine Tønderkniplinger
eller blonder af metaltråd. Der kunne også være stråperler i kniplingerne, og stoffet
var i reglen silkebrokade.
Drengenes var syet af seks eller flere stykker, sat sammen med silkebånd. Ofte var
alle seks baner af forskelligt stof, der kunne være af både uld og silke. Også disse
huer havde kniplinger i kanten og kunne desuden have rosetter af silkebånd eller
metalknipling ved siderne eller i nakken.
Fantasien havde frit spil.
Dette brogede dåbstøj var i brug her på egnen til omkring 1860. Derefter begyndte
man at bruge hvide dåbskjoler.
Vi er så heldige på Værløse museum at have to dåbsdragter, to pigehuer og to
drengehuer.
Fra Knardrup stammer en hættepose i stærk blå damaskvævet silke. Midt ned
gennem forbredden er indsat tre silkebånd. De yderste er røde og har tungede kanter,
det mid terste er brokadevævet, hvid bund med røde blomster og blade. Hætten er
bagpå lagt i seks flade læg, den er foret med rødt stivlærred. Posen er åben forneden
nu, men har været syet sammen i bunden, hvor den er stivet af med højrødt filt-
agtigt vadmel. Ellers består foret af uldstof. Der har været koldt i kirkerne den-
gang. Fig. I.