Page 40 - Årsskrift 1974 fra Historisk Forening Værløse

Fig. 3. Fig. 4.

Det var sæd og skik, at dåbsbarnet sov sin første søvn efter den hellige handling
iført sit kristentøj. Det beskyttede og velsignede.
Enhver, som treer og bliver døbt,
Gaaer frit ind i Guds Rige,
For de i Christen-Tøi er svøbt,
Som giør Guds Søn dem lige.
Grundtvig, ca. 1810.

Man sikrede også sit barn på anden vis ved at gemme en sølvskilling og et stykke
brød ved dets bryst. Havde det disse ting på sig, mens det blev døbt, ville det aldrig
senere i livet komme til at mangle mad eller penge.
På nogle dåbsdragter er der ligefrem syet en lille lomme indvendig til tingene.
Drengehuen er også fra Bregnerød. Figur. 3.
Den er syet i ni baner af seks forskellige slags tøj, dels taftvævet silke, dels silke-
brokade, dels uld. Farverne veksler fra brunt over vissengrønt, stærk grønt og orange
til pastelfarver. Den er kantet hele vejen rundt med gult uldent stof og her indenfor
en sølvknipling. Der er en roset af sølvknipling i højre side og rosetter af silke
venstre side og i nakken. Huen er foret med hørlærred og har gule hagebånd.
Her har vor mor sandelig fået kriget en masse fine tøjstumper til sig!

De sidste tre huer stammer fra Toftegården i Lille Værløse.
Pigehuen er syet som trestykshue i rødt silkebrokade, kantet med grønt silke. Fig. 4.
Den har en bred trådknipling med possementtråd og indkniplede stråperler. Den
er foret med hjemmevævet hørlærred og har bindebånd af gulne t silke.