Page 34 - Årsskrift 1974 fra Historisk Forening Værløse

kunde .med brød. Da kravlede en dreng op på baghjulet, stak en hånd ned i kurven
og fik fat i to sukkerkringler, mens vi andre drenge ventede spændt på rovet. Hestene
trak imidlertid lidt i vognen, så drengen faldt ned og lå med kringlen i hånden, men
havde brækket det ene ben. - Det gik stærkt med at komme væk, før bageren kom.
Drengens navn vil jeg ikke nævne, da der endnu lever medlemmer af familien.
Som dreng løb jeg og andre tit til Fiskebæk om søndagen for at plukke og sælge
forglemmigejer. Vi havde fået færten af, at Københavnerne, som kom med båden fra
Frederiksdal, tit købte en buket, og vi kunne få en tiøre, hvis vi var heldige. Vi havde
også fundet på at fange aborrer, som vi stak i munden og bed hovedet af for 10-15
øre. Kunne der falde en sådan skilling af, var vi rige.
Om foråret, sidst i marts-april, gik vi til Farum sø og ned på Sofus Andersens eng;
der var vi bedst kendt og vidste hvor gedderne gik i legetiden. Jeg var sammen med
Harald Jensen, som nu er død. Vi havde stået nogen tid og set efter fiskene, da
Harald tog lystret, gik nogle skridt langs bredden og jog til i vandet. Der var 3 ged-
der på lystret, og glade var vi.
Jeg skulle holde vagt, men det glemte jeg, og hvem stod med eet bag os? Sofus
Andersens søn, Laurits, i fuld uniform med to hvide snore på ærmerne; han var
korporal ved infanteriet. - Så fik vi besked om at aflevere dem oppe på gården og
det lovede vi; men da vi var kommet væk, blev vi enige om, at de ingen gedder skulle
have. Men i lange tider passede vi på ikke at møde ham.
Jeg kan huske som var det i går, at amfibiebåden "Svanen" på en blokvogn kom
til Fiskebæk. Der var hesteforspand. Min søster og jeg stod ude på vejen, da den
kom forbi, og vi fulgte med den gennem skoven. På vejen fandt min søster en bryst-
lappe (krave), som jeg fik på; men da vi kom hjem, rev min mor den af mig, fordi
den var fyldt med lus.
"Svanen" gik ikke så længe, fordi det kneb med at ramme skinnerne. Båden blev
nævnt i en vise ved en dilettantkomedie eller revy i Værløse, hvor de optrædende
bI. a. var lærerinde frk. Jensen, skolelærer Nielsen og gårdejer Laurits Andersen.
Lærer Nielsen sang:

I søen hist ved Fiskebæk vi dampbåden finder,
og når den kommer hen til land, den kravler 0r på skinner.
På hjul, på hjul, på hjul skal alting gå;
ja, det er dog forskrækkeligt, hvad de kan finde på.

Og har I set en cykledame henad vejen rulle
med bukser på, som knap kan nå til knæene på Tulle.
På hjul, på hjul, på hjul skal alting gå;
ja, det er dog forskrækkeligt, hvad de kan finde på.

Jeg husker fra mine drengeår, da jeg kom til at tjene hos Svend Olsen på Baune-
gård. Han var en stor, kraftig mand, som gerne blev nævnt som "Klædeskabet" eller
"Holger Drachmann". Stærk var han; jeg har set ham stå med begge ben i et skæppe-
mål og lægge en tønde vikker på nakken. Men han var en streng mand. Den første