Page 30 - Årsskrift 1967 fra Historisk Forening Værløse

En anden tildragelse har jeg lyst at fortælle; den er nok ikke overnaturlig, men
meget sjældent forekommende her på disse breddegrader.
Min Mor var lille pige på Ryetgård, (Marie, f. 1869, datter af Peter Petersen og
Sophie Hansdatter ). Hun og hendes søskende havde som så ofte før været hos deres
nære nabo, en gammel kone, der fortalte dem historier, - tit spøgelseshistorier, - og
pludselig, da de løb over vejen hjem, det var i skumringen, kom der en luftspejling:
En mægtig, hvid hest med en drabelig rytter og hunde." æh!" sagde de alle - og
skyndte sig ind, rædselslagne og bange. - Når Mor, hvis ord man altid kunne stole på,
senere fortalte denne historie, forsikrede hun, at de virkelig havde set det. Der kan
vel så kun være tale om en luftspejling; men denne oplevelse havde sat sig uforglem-
meligt fast i disse børn erindring.

Mosegården i Ll. Værløse.

I 4 år boede vi herude, så købte Far "Mosegård" i Lille Værløse, der dengang var
meget forsømt og ejedes af 3 gamle søskende: Kristine, Peter og Niels Kristensen 14).
De havde en gammel pige, jane P}, til at hjælpe sig, og det var nok nærmest hende,
der klarede det hele, både ude og inde; selv når petroleumslampen skulle tændes om
aftenen, blev det ikke gjort, før Jane kom ind. Der var åben skorsten, hvor Jane
lavede al deres mad, og indtil vi kort tid efter fik et rigtig komfur sat op, prøvede vi
også kunsten at lave mad i åben skorsten; det var om at ha' grydelåg parat og dække
over og stille til side. Hvis det regnede kom sod og regn i stride strømme, og man
kunne ikke stå derinde. Det var i 1914. Senere brugte Mor skorstenen til at røge
flæsk i.
Og hvad husker jeg så fra disse år? Far byggede ny stald og fik jorden i drift; vi
måtte slide i det alle sammen. Også her gik gamle koner ad sognefogdens markvej
til Nørreskov og hentede brænde. Der var også noget, der hed "udflytterjord", og
6 tdr. land af Mosegårdens udflytterjord lå der, hvor "Jomfrubakken" nu ligger, ned
til Lejrstien og stien langs Søndersø. Her sang nattergalen, og der var et fugleliv og
en naturskønhed, som vi nød, når vi f. eks. hakkede roer derude, og spiste vore mad-
pakker nede ved søen.
Om efteråret, når kartoflerne skulle tages op, gik Far til "Kartoffelkonernes an-
fører" og spurgte, om de ville tage vore kartofler op, og hvornår det kunne blive? En
stor flok, 8- 10 par eller flere, af byens koner gik fra gård til gård og pillede kartofler
op; de medbragte selv kurve til at pille op i, og de fik hver ottende kurv i arbejdsløn.
Jeg kan huske, jeg var skriver og slog streg for hver kurvfuld, - syv lodrette streger
og en på tværs - så havde de tjent en kurvfuld selv, som senere blev kørt hjem til
dem.
Det var hele festdage, når vi havde kartoffelkoner ; de skulle ha' kaffe ud med
masser af gode kager to gange om dagen, - og så fik man nyheder fra hele sognet -
og mere til.
- En dag, jeg særligt husker, var den dag, lærer Pedersen kom og spurgte, om jeg
kunne tænke mig at hjælpe til på kommunekontoret - bare 14 dage. Kommune-
sekretær Mørkeberg var rejst, fordi han ikke mere magtede arbejdet. Seminarie-