Page 27 - Årsskrift 1967 fra Historisk Forening Værløse

Barndom og ungdom iVærløse sogn

1899-1929

Højlund, Ryetgård og Mosegård

Af Sophie Hansen
"Højlund" var rammen om min første barndom, og som lille pige husker jeg, at
Far"] kørte mælk fra bøndergårdene i Lille Værløse til Lyngby mejeri. Han kørte
meget tidlig om morgenen med hestevogn og kom først hjem henad aften og hver
dag medbringende vand, Mor brugte i husholdningen. Vand til rengøring og deslige
hentede vi i en vanding nær gården, fordi en meget dyb brønd midt på gårdspladsen,
trods ekstra boring, stadig forblev tom.
Jeg husker brændekonerne, der bar de store brændeknipper på deres rygge hjem
fra Hareskoven til Bråderne, og om foråret blev de samme koner til "kransekoner",
der plukkede bukkar og bandt dem til de yndigste små grønne kranse, som de solgte
på torvet, - måske til ,,5 for een skilling".
Gamle Peter Jørgen ) boede i det hus, der lå nærmest Højlund. Han hjalp Far med
2
forskelligt arbejde, var fast husmand, - en flink og pålidelig gammel mand. Hans
måltider begyndte altid med en stor snaps brændevin, somme tider to; men aldrig så
vi ham beruset, - det var der jo desværre mange, der blev. Snapsen var billig og for-
holdene tit urimelig hårde, - hvad var der så at sige til at "Jeppe drak"? Men det
gjorde jo bare forholdene endnu værre. Bråderhusene var dengang, næsten alle, .en
samling faldefærdige huse.
På den anden side af banelinjen mod Syvstjernen boede Ane "Pe Pes" 3), en gam-
mel pige, der selv alene passede sit lille landbrug. Imellem blev jeg sendt over for at
spørge, om hun ville køre med til kirke på søndag. Det ville hun næsten altid meget
gerne, og hun fik bords kuffen ud, og op kom pandekager og puddersukker, og en rød
snaps tog hun ned fra bjælkehylden; herligheder, vi nød sammen, mens vi beundrede
hendes fine pelargonier i de små vindueskarme.
Grethe og Anders Svendsen+); der boede ved det gamle piletræ G) på Jomfrubakken,
var de elskeligste gamle mennesker. Grethe var berømt for sin "strivkage" (lagkage)
og sine røde snapse, og de var hyggelige at besøge.
Den gamle smedie på Højeloftsvej G), hvor Chr. Andersen og hans kone boede,
hørte også med til det gamle Værløse. Her stod heste tit på række og skulle skoes, og
imedens ilden glødede på essen og hammerslagene lød, var kaffebordet dækket til de
ventende karle og drenge.
Festerne ved 0nskebøgen mindes jeg kun dunkelt. Mere Dyrehaveturen hvert år,
når vi var færdige med at luge roer. En dag, det så ud til at blive rigtig fint vejr,
spændte Far for "stadsvognen", og Mor lavede madpakker og mange andre gode
sager til og pakkede ned, og så kørte hele familien den lange vej til Eremitagesletten,

25