Page 33 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse
P. 33

Mel.: Nattens dæmrede  Taage  ...

            Ud i  atten sig lister,                  Morderen frækt sig vender,
            Sig saa stille og tyst.                  Og et dræbende Skud
            Krybskytter, - Byttet dem frister        Skovfogeden han sender;
            Til at vove en Dyst!                     Lovens og Dydens Bud,
            Frækt de omkring sig sniger,             Morderen frækt forglemmer,
            Til Udaaden parat                        Og nu i  atten sort,
            Er de, - og ei de viger                  Flygter han, - dog han gjemmer
            Tilbage for mørken Nat!                  Sig ei for sin Straf saa haard.


            Alt de har gjort et Bytte,               Fader, Sønner, som øved'
            Dræbt et af Skovens Dyr;                 Dette saa frække Værk,
            Tause de Alle lytte,                     Fængsled' nu sidde, - nu prøved'
            Og mod Skoven de tyer;                   Bliver Angeren stærk!
            Fogeden seer de komme                    Gud han nu see i Naade.
            Dog, det ei skræmmer dem,                Til den Synder, - mon han
            De i Hjertet mon rumme                   Angre vil, til hans Baade,
            Ondt der nu bryde frem.                  Tilgivelse faae han kan!






                                           Beretning

              Skovfoged Thomsen i Ravnehuset  i Hareskoven i nordre Birk vendte ifredags
            Aftes (den  r Sde Marts) mellem Kl. 8 og 9 tilbage til sit Hjem i Følge med sin
            Svoger og en Karl efter at han i Skoven havde numereret Kvasbunker og Klodser
            til den forestaaende Skovauktion. Paa Veien mødte de tre Personer, nemlig den
            bekjendte Krybskytte Hans Hansen, almindelig kaldet "sorte Hans" og dennes Søn-
            ner Christian og Lars Hansen. Da disse gik forbi, lagde man trods Mørket Mærke
            til, at den ene af dem bar en Sæk, og da man derfor standsede dem, grebe de hur-
            tigt Flugten ad forskjellige Kanter. Ved skyndsomt at eftersee Sækkens Indhold, er-
            farede man, at dette bestod af et nyligt skudt Dyr, hvis Lever var indsvøbt i et Tør-
            klæde.
              Thomsen og Karlen ilede nu efter Krybskytterne ad een Vei, Svogeren ad en
            anden. Da de førstnævnte  under Forfølgelsen befandt sig midtveis paa en steil
            Bakke, maaske neppe  10 Skridt fra "sorte Hans", faldt et Skud, og med de Ord:
            "Aa, Gud hjælp mig, de har skudt mig! Hils mine kjære Børn!" styrtede den almeen-
            agtede, nidkjære Skovfoged til Jorden, ramt af et Skud Hagel i Underlivet. At Kar-
            len øieblikkelig ophørte med Forfølgelsen, er en Selvfølge.


                                                                                 3 1
   28   29   30   31   32   33   34   35   36   37   38