Page 28 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse

Højesterets Dom.

Ved Tiltalte Hans Hansens egen Tilstaael e i Forbindelse med det iøvrigt under
Sagen oplyste er det tilstrækkeligt godtgjort, at han, som ommeldt i den indankede
Overretsdom, forfulgtes af Skovfoged Thomsen og dennes to Ledsagere, har vendt
sig, lagt sin Bøsse til Kinden og forsætligen har affyret denne i den Retning, hvori
han vidste, at Forfølgeren befandt sig, og da han ved det saaledes affyrede Skud
har dræbt Skovfoged Thomsen, maa Høie teret, idet der dog ikke haves tilstrække-
lig Vished for, at han har tilsigtet at dræbe Kogen, anse ham strafskyldig efter
Straffelovens § 188. I Henhold hertil findes han traf efter samtlige Omstændig-
heder at burde fastsættes til 8 Aars Tugthuusarbeide.

I højesterets ekstrakt af sagens akter har man den ene te samlede fremstilling af
hele sagen:

Den I6de Marts f.A. om Aftenen mellem Kl. 7 og 8, da Skovfoged Lars Frand-
sen Thomsen med to Ledsagere var paa Hjemveien til sin Bolig Ravnehuus ved
Lille Hareskov, mødte han tre Personer, af hvilke den ene bar paa oget i en Sæk
- hvori der senere fandtes et skudt Raadyr, og om han derfor anraabte. De tre
Personer gave sig til at løbe og forfulgtes af Skovfogden og dennes Ledsagere; under
Forfølgelsen vendte den, der blev forfulgt af Skovfogden, sig om, lagde sin med Ha-
gel ladede Jagtbøsse til Kinden og skjød, hvorved Skovfogden, der blev truffen midt
paa Livet, tilføiedes Saar, hvoraf han Dagen efter døde, og som ogsaa af de Læger,
der have foretaget den legale Obductionsforretning, ere erklærede for at have været
absolut dødelige.
Arrestanterne nægtede alle 3 i de første Forhør, at de den paagjældende Dag
havde været i Lille Hareskov, og da Arrestanten Hans Hansen var bragt til at ved-
gaae, at han med de to andre Arrestanter, der ere hans Sønner, den ommeldte Dag
havde været paa Krybskytteri og om Aftenen havde mødt Skovfoged Thomsen og
dennes Ledsagere, forklarede han Begivenheden saaledes, at han under Flugten
snublede, hvorved hans med Dyrehagel ladede Jagtbøsse, som han bar med Kolben
nedad og Løbet opad under den høire Arm, gik af; men under et senere Forhør til-
stod han endelig, at han, da han hørte Arrestanten Christian Hansen raabe: "Skyd!",
vendte sig, lagde Bøssen til Kinden, og skjød, uden at han trods den korte Afstand,
- der efter de i Sagen afgivne Forklaringer, deriblandt af Skovfoged Thomsen selv,
ikke kan have været meget mere end en halv Snees Skridt, - paa Grund af Mørket
samt i den Hurtighed og Forvirring, hvormed det Hele gik for sig, vil have seet
noget Menneske, paa hvem han kunde sigte, ligesom han og vedholdende har be-
nægtet at have havt til Hensigt enten at dræbe ogen eller engang at saare ogen
paa den ene eller anden Deel af Legemet. Havde han seet noget Menneske, vilde
han ikke have skudt, men hvis han ikke kunde have undflyet, ladet sig gribe; han
skjød alene for at kyse de Personer, som han troede havede fat i Sønnen Christian
eller satte efter denne, men ved Siden heraf har han forklaret, at han ikke fik Lei-