Page 31 - Årsskrift 1966 fra Historisk Forening Værløse
P. 31
Thomsen ikke har været mere end højst 5 Alen fra Mundingen af Hans Han-
sens Bøssepibe, da Skuddet affyredes.
2. Endelig erklære vi som vor Overbeviisning, efterat have undersøgt Localite-
terne, hvor Skovfoged F. Thomsen blev skudt, at det ikke er troligt, at en
Mand, der er vant til at jage, skulde kunne vende ig om og skyde i saa kort
Afstand, uden at vide i hvilken bestemt Retning han kud vilde ramme, idet vi
fremhæve, at der paa Gjerningsstedet ikke findes Underskov, og at Træernes
Afstand der er saa stor, at disse ikke kunne være til Hinder for den, der af-
skød Bøssen, fra at see en Person, der var ham saa nær, naar det ikke var
mørk Nat.
Skytte Peter Liep afgav følgende erklæring:
Undertegnede, der efter Opfordring foretog forommeldte Skydeprøver, erklærer
herved, overensstemmende med den af mig gjorte Erfaring, at Afstanden mellem
Mundingen af Hans Hansens Bøssepibe og F. Thomsen, da han blev skudt, efter
min Overbeviisning ikke kan have været over 5 Alen.
Rent juridisk hviler underrettens, overrettens og højesterets domme på følgende
paragraffer i almindelig borgerlig straffelov af 10. februar 1866:
§ 186.
Den, som forsætlig skiller et andet Menneske ved Livet, straffes med Tugthusarbeide fra 8
Aar indtil paa Livstid, eller under skjærpende Omstændigheder paa Livet.
Efter denne Paragraf dømte Underretten.
§ Ig8.
Den, som ved Uagtsomhed bliver Aarsag til en Andens Død, straffes forsaavidt Handlingen
ikke efter sin Beskaffenhed medfører større Straf, med Fængsel, dog ikke under 14 Dages sim-
pelt Fængsel, eller med Bøder, ikke under 20 Rd.
Under særdeles skjærpede Omstændigheder kan Forbedringshuusarbeide indtil 2 Aar an-
vendes.
Efter denne Paragraf dømte Overretten.
§ 188.
Har en forsætlig udøvet Legemsfornærmelse hav t Døden til Følge, og den Skyldige, skjønt
han ikke har villet Døden, dog har maattet forudsee denne som en rimelig eller ikke usandsyn-
lig Følge af Gjerningen, ansees han med Strafarbeide fra 2 til 12 Aar.
Efter denne Paragraf dømte Højesteret.
Rent lokalt hæftede man sig naturligt meget ved de voldsomme begivenheder
omkring skovfoged Thomsen, og i en skillingsvise fra 1866 har vi i billeder og tekst
en dramatisk men især naiv fremstilling af sagen: