Page 33 - Årsskrift 1965 fra Historisk Forening Værløse

En gammel navneklud fortæller

Ved J. K. Skov

Ved et besøg hos urmager Lars Larsen i Kr. Værløse i efteråret 1964 kom fru Else
Larsen med en at se til uanselig hørlærredsklud og spurgte med et genert smil, om
det var noget, som det kunne have interesse for Historisk Forening at vide noget om.
Kluden havde datteren, sygeplejeelev Inge Larsen, fået af nogen i familien, og nu
havde de forgæves prøvet at finde ud af, hvad alle de broderede initialer på kluden
vel kunne betyde.
På det tidspunkt var jeg stærkt optaget af mit arbejde med et aftenhøjskolekursus
"Fra bondesamfund til bysamfund", så jeg nøjedes med at vise kluden den følgende
aften til kursusdeltageme og antyde, at her var måske en ting, som kunne fortælle
noget om de gamle fra Kr. Værløse, og det skulle da også senere vise sig at overgå
vore dristigste forventninger.
Selve kluden er af hørlærred, 20 X 18 cm i kvadrat, de tre sider sømmet med fine
hørgarnssting, den fjerde (højre) side er vævekanten. Desværre kan vi ikke gengive
farverne på garnet; de er overvejende grønne, men også brune og mørkeblå. Nogle
af bogstaverne er kluntede og ubehjælpsomme, men de fleste er smukke og regel-
mæssige. De er heller ikke syet på een gang, men måske med mellemrum, der spæn-
der over små 40 år, som det vil fremgå af det følgende.

I Værløse kirkes kontraministerialbog fandt jeg hurtigt, at der var tale om drengen
Peder Christjan Olsen.

1832. Født: No. 3. Den 15 Marts. Peder Christjan Olsen.
Hjemmedøbt formed. Sygdom d. l4 April, bragt i Kirken d. 27 Mai.
Forældre: Moderen Stine Peders Dat: Slefrebarn,
til Barnefader: udI. Ole Karstensen, KW.

1844. Død: No. 3. d. 27 Marts. Peder Christian Olsen,
født i Kirkew. I I1Iz Aar.
Forældre: Stine Pedersdatters Søn, Kirkewærløse.
Begr: 2 April. Anm: Død af Brystsygdom.

De nærmere omstændigheder ved hans fødsel kan læses i årsskrift 196 I, S. 15- 16;
men det er kun de kolde kendsgerninger, der ikke fortæller noget om de følelser, som
Stine Pedersdatter kan have næret i den anledning. Hun fik altså lov til at beholde
sin dreng i godt I I år, og hun, der gik som tjenestepige hos sin gamle mor, har vel