Page 35 - Årsskrift 1965 fra Historisk Forening Værløse

Navnekludens bogstaver har følgende betydning:

Peder Christian Ol Sen I Kirke Wær Lø Se E R
f ø D DEN 15 MARS AAR 1832
OG DØD DEN 27 MARS AAR 1844
Ane Kirst~ne Peders Datter Peder Christjan Ol Sen
samt AKPD's fader: Peder Peder Sen
og moder: Inger Bendts Datter

Derefter AKPD's søskende: Hans Peder Sen Peder Peder Sen
Anders Peder Sen Karo Li;u Peders Datter
og endelig Ole Karsten Sen hendes døde barns fader.

Forneden: Livets træ, A (for Ane) i en blomsterdekoration og derefter en stiliseret
vase.

Søskendes initialer er mørkeblå, de øvrige af grønt uldgarn. Man vil vide, at
afdøde personers initialer blev broderet med mørkt garn. Det passer godt for AKPD's
søskende, for hun overlevede dem alle; men det passer ikke for hendes forældre og
Ole Karstensen.

OLE KARSTENSEN db. 03. I I. I 793, søn af gmd. Carsten Jacobsen og Margrethe
Olsdt., GI. Skovhavegård på Ryet. 15.03.1832 bliver han fader til Peder Chris tjan
Olsen; men 10.08.32 gifter han sig med Karen Jensdatter, db. 28.01.1810, datter af
hmd. Jens Jensen og Birthe Nielsdt. i LI. Lyngby, Strø herred. Han er ved gifter-
målet ejer af GI. Skovhavegård lige vest for Ryetgård.
Børn: Karsten Olsen, f. 06.09.32; d. I I. I 0.34. Christjan O., f. 24.02.34. Margrethe
O., f. 21.02.37 og Ane O., f. 24.09.38.
Hustruen dør allerede I 1.07.43, og Ole Karstensen overlever hende til 09. I0.60,
da han dør som aftægtsmand på GI. Skovhavegård hos svigersønnen Peder Andersen,
gift med Ane Olsdatter.

ANE KIRSTINE PEDERSDATTER f. 05.07.1800. Hun bliver ikke gift, men er
hos moderen i dennes aftægtslejlighed på Ryetgård. Efter moderens død flytter hun
til Kr. Værløse by, sandsynligvis til det hus, som Bendt Mortensen i sin tid lod bygge
til sig og sin tredje kone, da han overdrog Ryetgård til svigersønnen Peder Pedersen.
Her er hun noteret i 1870 og -80, og 07.05.83 dør Ane Kirstine Pedersdatter, ugift,
82 år.

Kluden er blevet forevist Nationalmuseets ekspert, museumsinsp. fru Ellen Ander-
sen, og det formede sig hel dramatisk. Idet jeg rakte hende kluden og mumlede lidt
om, at den næppe kunne have større interesse for hende eller Nationalmuseet, sank
hun tilbage i stolen, stirrede intenst på kluden, og pludselig afbrød hun mig med
ordene: "Hr. Skov, De ved ikke, hvad De selv siger. Nu har jeg gennem mange år

33