Page 37 - Årsskrift 1965 fra Historisk Forening Værløse
P. 37
Desuden havde vi en udstilling af bøger om egnen og bøger af egnens forfattere,
men var klar over, at den langtfra var fyldestgørende.
Formålet med at udstille alt dette materiale var at vise, hvad museet råder over
i sine arkiver, og som til hverdag for størstedelens vedkommende er pakket ned.
Altså at vise hvad vi har, og dermed hvad vi ønsker mere af til museet.
Udstillingen blev åbnet grundlovsdag kl. 13 af skovrider Laumann Jørgensen,
efter at en stor stab af gode hjælpere havde alt klart. En restaurationsvirksornhed
var knyttet til udstillingen, og en stab af frivillige damer var hele tiden parat til at
servere.
Jeg takker for denne indsats af gratis hjælp og kunne have ønsket, at de havde haft
meget mere at bestille.
Besøget på udstillingen var ikke særligt stort; det kunne være ønsket lidt større,
navnlig i betragtning af, at vi fik ros for initiativet og udstillingen i sin helhed; men
den store tilgang af nye medlemmer i det forløbne år skyldes sikkert, at vi afholdt
denne udstilling.
En udførlig beretning om udstillingen er fremlagt på museet eller på Mosegården,
og den bliver fremlagt på generalforsamlingen i februar 1966.
Til læsernes orientering:
Denne registrering af sogneforstandere og sognerådsformænd i Værløse kommune tog sin
begyndelse under en samtale med kommunaldirektør V. Mogensen i juni 1965. Han ytrede
ønsket om at få så mange fotografier af forhenværende sognerådsformænd som muligt til op-
hængning i Kommunekontoret og overlod mig en fortegnelse over disse mænd, som fhv. kontor-
chef O. Spange havde sendt til ham, og vi aftalte, at der skulle fremstilles 3 eksemplarer i kabi-
netsstørrelse af hvert fotografi: Eet til ophængning, eet til et album og eet til Historisk Forening.
Det faldt mig da ind, at der samtidig burde skrives om disse mænds fødsel og øvrige levneds-
løb, da jeg alligevel måtte finde ud af, hvor deres efterkommere boede. Overalt, hvor jeg hen-
vendte mig om oplysninger og fotografier, blev jeg mødt med den største velvilje og hjælpsom-
hed, hvad der har virket meget inspirerende og lettet arbejdet, og det blev efterhånden til så
meget stof, at det kunne blive til en artikel til vort årsskrift.
Det er lykkedes at fremskaffe 16 billeder af de ialt 21 formænd, som der er registreret, og
efterhånden blev det til, at magistraten ønskede et større antal særtryk af denne artikel, og
netop som vort årsskrift 1965 går i trykken har magistraten meddelt, at den ønsker at afholde
samtlige udgifter til klicheer og trykning af årsskrift 1965.
- - - Forsiden er fra en gammel matrikelbog 1683. Bagsiden er landinspektør S. Stermers
kort over Kirkeværløse sogn fra t Bgo-eme. For- og bagside til loven af 1841 er efter de origi-
nale tryk i Rigsarkivet.
Kabinetsbilleder og klicheer fra "Politiken"s reklame-foto.
35