Page 12 - Årsskrift 1965 fra Historisk Forening Værløse

Fra sogneforstanderskab til magistrat

1841-1966

Ved J. K. Skov
Ved kongelig anordning af 13.08.1841 blev der i Danmark indført sogneforstan-
derskab til at træffe bestemmelse om landkommuners forhold. Forstanderskaberne
skulle bestå af sognepræsten og de lodsejere, som ejede mere end 32 tdr. hartkorn,
samt 4-9 andre mænd, som ejede eller havde fæstet en landejendom på mindst I td.
hartkorn eller en bygning til en assuranceværdi af 1000 rbd. sølv. Også de, der havde
en ejendom på mindst 6 tdr. hartkorn i forpagtning, kunne vælge eller vælges.
Herredsfogden kunne deltage i møderne med stemmeret. Valget gjaldt for 6 år,
men halvdelen af de valgte medlemmer skulle afgå hvert 3. år. Forstanderskaberne
skulle selv udpege deres formænd hvert år, fattig- og skolekommissionerne skulle
ophøre; men sognepræsten fortsatte med at tage vare på disse sager, og det var ham,
der enten han var formand eller ikke, skulle forelægge dem i forstanderskabet. An-
ordningen bestemte iøvrigt, at et sognedistrikt skulle omfatte alle sogne i et pastorat,
hvis disse i forvejen havde fælles fattigvæsen; var det ikke tilfældet, skulle de hver
have deres eget forstanderskab.
Ved lov af 22.03.1855 indskrænkedes sognepræstens stemmeret til kun at gælde
fattig- og skolesager, og herredsfogdens stemmeret faldt helt bort. Desuden ophørte
de større lodsejere med at være selvskrevne medlemmer af forstanderskabet, og i
stedet indførtes en deling af vælgerne i to klasser. Den ene af disse, bestående af
den højst beskattede femtedel, skulle vælge den største del af medlemmerne, mens
resten valgtes af dem, der havde valgret til folketinget. De to kategorier af medlem-
mer skiftedes til at afgå, således at der altså hveranden gang var valg af repræsen-
tanter for de højst beskattede, hveranden gang af de andre.
Ved landkommunalloven af 06.07. I867 blev forstanderskaberne erstattet med
sogneråd, mens bestemmelserne fra loven af 1855 i alt væsentligt forblev uændrede;
dog mistede sognepræsten nu bestyrelsen af sognets skole- og fattigvæsen, der helt
skulle varetages af sognerådet, idet dog selve tilsynet med undervisning og lærerne
skulle overgå til en skolekommission med præsten som formand. Loven gav iøvrigt
nærmere regler om amtsrådets og amtmandens tilsyn med sognerådets virksomhed.
Ved lov af 20.04. I908 om kommunale valg blev den priviligerede valgret ophævet,
og valgret og valgbarhed tilkom nu alle uberygtede mænd og kvinder, som var fyldt
25 år, havde haft bopæl i kommunen i det skatteår, hvori valget fandt sted, og i det
foregående skatteår, samt havde betalt skat til kommunen. Bestemmelserne om op-
hold og skatteydelse er flere gange blevet ændret, så det nu kun forlanges, at man er
skatteyder i kommunen og har opholdt sig der siden 15/1 I i det år, der går forud
for valgåret. Ved lov af 12.04.1949 er valgretsalderen ændret til 23 år.
(Efter håndbog for danske lokalhistorikere. 1952.).

10