Page 16 - Årsskrift 1965 fra Historisk Forening Værløse

Ved et møde på Kr. Værløse kro 11.12.65 valgtes sogneforstander Lind, Kolle-
kolle, til formand for næste år; men ved næste møde 04.01.66 forelå en skrivelse fra
ham, indført således i protokollen:
Da Lind i Møde 11!r2 f. A. blev udnævnt til Formand for Sogneforstanderskabet
erklærede han sig villig til at overtage Posten, dog vilde han først underkaste sig en
Operation, da hans Syn var svækket. Forstanderskabet maa derfor beklage, at Lind
vil udtræde, da han er en meget agtet og afholdt Mand ...
Lars Andersen fortsatte derfor med at være formand uden nærmere kommentarer.
27.12.1867 vælges Jens Larsen til formand for næste år; men ved mødet 06.01.68
blev følgende indført i protokollen: Skrivelse fra Sogneraad og Gaardejer Jens Lar-
sen af Kirkeværløse dateret 30 Dec. f. A., hvori han paa grund af, at han er aldeles
ukyndig i baade læsning og skrivning andrager om at blive fritaget for den formands-
post hvortil han blev valgt ...
Sognerådets medlemmer på nær Jens Larsen var enige om, at valget skulle stå ved
magt; men amtet blev dog forespurgt, og Jens Larsen fortsatte, endda i to år. Han
har sikkert været i besiddelse af gode administrative evner. Man vil vide, at han var
en af de få bønder i sognet, der kunne køre til København og handle og alligevel
drive gården mønsterværdigt.
Ved dette møde anvendtes for første gang udtrykket sogneråd og sognerådsmedlem.

Efter denne indledning og udredning for sogneforstanderskabets første år kan vi
nu gå over til at opstille den samlede fortegnelse over formændene for årene 1841-
1966, og derefter en kort redegørelse for de enkeltes liv og levned. Når deres børns
fødsler er registreret så grundigt, er det med henblik på, at deres efterkommere skal
kunne nikke genkendende til dem. Det er ikke muligt indenfor denne artikels rammer
at kunne fortælle ret meget om de enkeltes kvalitet og indsats; men det kan måske
komme senere i en anden forbindelse.
Det tjener disse jævne bønder til ære, at de trods manglende skrive- og regnefær-
dighed modtog og udnyttede den frihedsgave, som loven af 1841 virkelig var, efter de
mange år under enevælden.
Rundt om i Danmarks sogne vil man sikkert på forskellig måde fejre 125-året for
sogneforstanderskabets oprettelse. Hvis denne artikel kan bidrage til, at disse mænd
og deres virke her i kommunen ikke går i glemme, er forfatterens hensigt nået.