Page 13 - Årsskrift 1963 fra Historisk Forening Værløse

Et museum iskoven

Af E. Laumann Jørgensen
Omkring midten af det 18' århundrede var de kongelige skove i Nordsjælland
en yderst ringe forfatning på grund af århundreders hårdhændene udnyttelse af
skovene.
Bønderne havde fra ældgammel tid haft græsningsret i skovene for deres kreatu-
rer, og som følge heraf fandtes der, foruden store vildtmængder, et meget stort antal
køer, heste, geder og svin løsgående i skovene, hvor alle disse dyr søgte deres føde
blandt nedfaldent bog og agern, ung opvækst af træer m. v.
Selve træbestanden havde man faret hårdt frem imod, idet man gennem århun-
dreder hovedsagelig havde hugget de træer, man havde brug for til husbygning,
vogne, skibe m. v. Da der desuden gik vældige mængder af det ringeste træ til brænde
til hofhusholdning, staden Københavns opvarmning o. s. v. og man endelig, for at
gøre det hele fuldkomment, huggede det meste af den unge opvækst af og lagde den
sammen i risgærder for at hegne de dyrkede marker uden for skovene mod vildt og
kreaturer, vil man forstå, at denne rovdrift på skovene havde til resultat, at disse
omkring 1750 hovedsagelig bestod af spredt åben, gammel skov af store, bredkronede
træer med store græssletter imellem.
Det var derfor naturligt, at overjægermester C. C. Gram, hvem de kongelige skove
sorterede under, havde indset, at det var aldeles nødvendigt at tage fat på et reform-
arbejde i skovene, hvis disse skulle bringes på fode og skulle kunne bringes til at levere
en produktion af træ, der betød noget.
Man fik derefter udvirket, at der her fra landet blev sendt 8 unge forstmænd til
Tyskland for at blive uddannet i skovbrug, og den 13. oktober 1763, altså for nu
netop 200 år siden, ankom overjægermester Johann Georg v. Langen til København
med disse udsendte danskere, tillige med 2 tyskere, som v. Langen selv havde ud-
dannet.
v. Langen var på det tidspunkt den mest ansete forstmand i Niedersachsen og det
var hertugen af Braunschweig, der efter den danske konges anmodning sendte
v. Langen herop, så han kunne tage sig af genopbygningen af kronens skove.
v. Langen og hans medarbejdere gik med en beundringsværdig energi i gang med
reformarbejdet, hvorunder de kortlagde, inddelte, beskrev og foryngede skovene, og
relativt hurtigt nåede de under deres arbejde frem til Nørreskoven ved Furesøen.
Det helt nye ved v. Langens skovbehandling var dels den måde, han delte skovene
ind på, dels den måde han foryngede dem på. Hans inddelingsprincipper gik ud på,
at skov ved et solret liniesystem blev delt op i kvadrater og rektangler af varierende
størrelse, liggende på rad og række. I hjørnepunkterne nedsattes store granitskelsten
med tal og bogstaver indhugget, der angav verdenshjørne og nummeret på den afde-
ling stenens side vendte ind imod.
På fig. I er gengivet den langenske inddeling af Nørreskoven. Man ser liniesyste-

II