Page 16 - Årsskrift 1963 fra Historisk Forening Værløse
P. 16

Højde                    .  46,I m     Total  træmasse         .
               Omkreds i brysthøjde     .  470 cm     Heraf grene             .
               Diameter i brysthøjde    .  I50cm      Antal grene på træet    .
               Vægt                 knap    30 t

                 Selve bevoksningen i den langenske plantage rummer meget smukke og ofte store
               eksemplarer af træarterne bøg, eg, ask, ahorn, løn, avnbøg, elm, el, lærk og skovfyr
               samt et lille stødskud af ægte kastanie, hvor modertræet gik ud i de strenge vintre
               i I940-erne.
                 Det interessante ved den langenske plantage er iøvrigt, at det i I963 ved hjælp af
               luftfoto og undersøgelser i skoven er lykkedes at rekonstruere det oprindelige system,
               hvorefter v. Langen har lavet kulturen. Han anvendte en rækkeafstand på 2Y2 meter
               og havde ca. Y2 meter mellem planterne i selve rækken. Blandingssystemet var iøv-
               rigt, at en ren bøgerække efterfulgtes af en bøgerække med nåletræ indplantet  på
               ret stor afstand. Herefter igen en ren bøgerække, så en egerække med indblanding
               af en mængde forskellige løvtræarter, herefter igen en ren bøgerække, så bøg med
               nåletræ og således videre efter forannævnte rækkeblanding.
                 Langs Frederiksborg landevej ser man i dag levn af det levende rækværk om plan-
               tagen. Det består af de gamle egetræer, der står på rad og række ved bogstavet F på
               kortet.
                 Det mest påfaldende ved dette museum i skoven er, at mange af v. Langens her-
               med nævnte metoder m. m. i dag må betegnes som fuldt moderne i et rationelt,
               nutidigt skovbrug, så man kan med rette sige, at overjægermester  Johann Georg
               v. Langen var en reformator, langt forud for sin tid.






























                                    Fig. 3. v. Langens skelsten, (fig. 2. A).
   11   12   13   14   15   16   17   18   19   20   21