Page 14 - Årsskrift 1954 fra Historisk Forening Værløse

Som man ser udfylder indskriften kun stenens øverste halvdel. Det er, som om
det har været meningen, at der senere skulle tilføjes måske nogle verslinier.

r. 7 stammer fra o. 1800 og findes uden for våbenhusdøren, men er sikkert taget
fra en grav på kirkegården. Stenen har, som det var skik ved særlig »fine« gravsteder
dengang, dækket hele graven, et familiegravsted. Den er en randprofileret ølandsk
kalksten (187x122 cm). Teksten er - man kan næsten sige selvfølgelig - helt
udslidt og lader sig ikke umiddelbart læse. Den har stået med fordybet kursiv og
lydt således:
Her giemmes Støvet af tvende elskede Sonner

CARL BALTHASAR LUND NIELS ANDREAS LUND
Født 30. Juni 1773 Borger og Urtekræmmer udi
Død 11. Juli 1787 Kjbbenhaon.
F. 2. August 1771
D. 20. Juli 1800

o elskede Sønner, Guds Wisdom det bød
Vi eder skal savne ved tidlige Død
Forældre her sørge, men trøstes dog ved
At samles med eder i Hiimerigs Fred.

Med Sønnerne samledes Forældrene i dette Huilested
Faderen Skovrider CHRISTEN OLSEN LUND i sit 65. Aar den
3. November 1801
Moderen METTE BIRGITTE født HORN i sit 88. Aar
24. April 1829.
Hædret og elsket af deres samtidige, savnet af deres efterladte
2 Sønner 5 Børnebørn og 2 Børnebørnsbørn
Der lyses Fred over deres kære Støv.

Nr. 8. Den anden sten i våbenhusets gulv er også en sandsten (162 X 72 cm).
Teksten på denne sten har stået med kursiv, men er - på grund af stenens placering
- meget udslidt; på den øverste halvdel praktisk taget borte.
Det er vanskeligt at sige, om denne sten dækker over en grav; der er ting, der
taler både for og imod. I dens hjørner ses cementfyldte huller, hvor der antagelig
efter datidens skik oprindeligt har siddet marmorrosetter - noget underligt noget at
anbringe på en sten i et gulv, hvorpå der skulle gå mange mennesker. Det tyder altså
ikke på, at den oprindelig er lagt her. Er den da taget fra kirkegården? Hvis det er
tilfældet, kan der kun være een grund dertil - hvis man da ikke bare har manglet
en gulvflise - nemlig den, at man har villet bevare stenen for efterverdenen; men
så har man valgt den dårligst mulige plads, idet man med sikkerhed kunne vide,
at det vigtigste og interessanteste, dens teks, ville blive slidt bort af de mange kirke-
gængeres fødder, hvilket også er sket. Så havde den nok klaret sig bedre på kirke-
gården. Det er skade, at netop denne stens tekst er borte. Ved undersøgelserne har

12