Page 15 - Årsskrift 1954 fra Historisk Forening Værløse

det vist sig, at den har båret et smukt og manende vers, der endog - i modsætning
til de øvrige ligstens huspoetsprægede og svulstige rosende vers - har et mere pro-
fessionelt og upersonligt præg. Teksten lød:

Nederste halvdel af stenen over Bundo Løndahl.

Herunder giemmes Støvet af velagtede og velærte
Hr. RUNDO LØNDAHL
Sognets Degn i 22 Aar til Kirkevær/øse Menighed
Fød 10. Oktbr. 1745, Død 1. juni 1806 i sin Alders 61 Aar

o lærer ved den tavse Grav
At mens vi ere Jordens Gæster
Og tumles om paa Verdens Hav
Vi alt vort Haab i Himlen fæster
Vi Jorden Jorden yde vil
Men Gud det Gud bør ene til
Os Verdens Glans ej skal forblinde
Vor Sjæl bør ske sin Himmels Ret
Den skal i Gud sig skue mæt
Og al sin Deel iHimlen finde.

Disse gravindskrifter sætter os århundreder tilbage i tiden. Vi aner disse menne-
skers skæbner bag linierne og mærker tidens sæd og skik. Folk blev ikke så gamle
den gang, og mange sygdomme truede dem på livet, sygdomme, som man intet mid-
del kendte imod, f. eks. barselfeberen, som lagde den purunge præstekone i graven
- hun var kun 17 år, men kaldes ifølge tidens sprogbrug alligevel »matrone«. Hvilken

13