Page 9 - Årsskrift 1952 fra Historisk Forening Værløse
P. 9
Oltidsminderne i Værløse sogn
Af kulsvier Karl K. Nielsen
Stigende økonomiske konjunkturer for vort land, fæstevæsenets ordning efter
faste regler, udskiftningen, (d. v. s. det gamle jordfællesskabs afløsning med større
sammenhængende marker omkr. 1775) samt endelig stavnsbåndets ophævelse
1788, gjorde, at de danske bønder fik større interesse i at få så meget som muligt
ud af deres jord.
Man begyndte at indvinde agerland, hvor der før var pløjet udenom. Jord-
arealer blev renset for sten og krat, vandlidende jord blev drænet, åløb regu-
leret, så mere engjord kunne udnyttes, og endelig kom turen til markernes høje
og dysser, som blev sløjfede i mængde. Også i vort sogn er der sløjfet dysser og
høje, kun et par enkelte er forblevet på deres plads fra oldtidens dage, og grunden
til, at disse er urørte, skyldes sikkert den overtro, der var forbundet med disse
høje.
I skovene er det gået lidt bedre for oldtidsminderne. Skoven tilhørte staten,
og ingen havde interesse i at fjerne højene og dysserne der for jordens skyld, dog
er stenene i flere tilfælde frarøvet dem, idet de kunne kløves til overliggere til
stenkister over bæk- og åløb. Der kunne laves lange stenbjælker af de største, og
mange kunne bruges uden tilhugning, da gravkammerstenene altid var flade på
den indvendige side.
I det følgende vil jeg med støtte af oplysninger fra Nationalmuseets arkiv
gennemgå de i sognet bevarede, sløjfede og ødelagte dysser, høje og andre old-
tidsminder. På en kortskitse over kommunen vil de være mærkede med tallene
1-37, og redegørelsen begynder med nr. 1 nordligst i sognet og derefter gås mod
syd til Kirke Værløse, Bringe, Jonstrup Vang, Hareskovene og Nørreskov - en
lille rundrejse med andre ord.
Enkelte lokaliteter for oldsagsfund går med i fremstillingen mærkede med
bogstaverne fra A-F i samme rækkefølge som tallene.
1. Lokaliteten Dronningholm, ligger ved vestenden af Farum sø og er arkæolo-
gisk interessant derved, at der er opsamlet flintaffald på den. Det er en holm, der
ligger i et fugtigt engdrag ca. 2-3 m over terrænet og bevokset med gamle ege-
træer samt el, tjørn, hassel og birk. Adgang dertil er forbudt af ejeren.
7