Page 4 - Årsskrift 1952 fra Historisk Forening Værløse
P. 4

I årets løb


                    Den 3. februar 1952 havde Historisk Forening indbudt til en tur på National-
                 museet. Besøget gjaldt oldtidssamlingen  og var velbesøgt. Dette besøg skulle
                 gerne danne indledningen til en række besøg derinde.
                    Generalforsamlingen  holdtes 8. marts på Afholdshotellet, hvor valgene var
                 genvalg. Det vedtoges på generalforsamlingen at forsøge en henvendelse til sogne-
                 rådet om at overdrage os skolelokalet i Lille Værløse gamle skole. (Er senere be-
                 vilget os).
                    Efter generalforsamlingen  talte fru Ville Christensen, Hillerød, om keramik
                 gennem tiderne. Foredraget ledsagedes af gode lysbilleder.
                    Foreningen har som sædvanlig haft 2 vandreture og en sommerudflugt. Den
                 første vandretur fandt sted søndag den 11. maj og var tilrettelagt som eftermid-
                 dagstur med mødested ved Værløsehus skovløberhus i Ganløse Ore. Turen, som
                 gik gennem Oreskov og Terkelskov, strakte sig over 10 km og gjordes på ca. 6
                 timer med hvil og kaffe på Kalkgaarden.
                    Sommerudflugten  fandt sted den 8. juni og gik til Frederiksværk-egnen.  Vi
                 var ca. 70 deltagere. Først beså vi Jørlunde kirke, hvor pastor Brovang gjorde rede
                 for kirkens historie. Derefter beså vi Æbelholt Klosters ruinpark ved Tjæreby, Fre-
                 deriksværk museum, Asserbo slotsruin, oldtidsvejen i Tibirke mose og endelig
                 de store oldtidsmindesmærker i Valby Hegn ved Helsinge.
                    Efterårsturen,  der fandt sted den 7. september, udgik fra Lynge station og
                 gik over Bastrup ruin gennem Krogenlund skov over Frynebro til Uggeløse Hegn.
                 Borre voldsted blev besøgt og i Uggeløseskoven adskillige oldtidsminder bl. a.
                 Ølhøj. Vi tog Slangerupbanen hjem fra Uggeløse trinbrædt.
                                          .
                    Et bestyrelsesmøde afholdtes i Lille Værløse gamle skole den 24. november,
                 hvor vi blev enige om årsskriftets artikler, og hvor formanden og hans hjælpere
                 med foreningens historiske samlinger fik frie hænder med hensyn til udform-
                 ningen af udstillingerne i det gamle skolelokale.
                    Der er kommet foreningen en mængde gaver i hænde, efter at vi fik overladt
                 det gamle skolelokale. Det er næsten ugørligt her at nævne navnene på giverne,
                 da en stor del af disse allerede har været nævnt i tidligere årsskrifter og fra hvem
                 vi i år har fået mere. Nye navne er kommet til, og vi må nøjes med at offentliggøre
                 deres gaver denne gang.

                 2
   1   2   3   4   5   6   7   8   9