Page 5 - Årsskrift 1952 fra Historisk Forening Værløse
P. 5

Fra fru Eriksen, Højgaarden,  et gammelt  sølvtøjsskab  m. m. Enkefru  Scharff,
            et skrivebord.  Gårdejer  Drevsen,  Galgebakken,  Knardrup,  ca. en snes gamle
            genstande.  Gårdejer  Viggo Andersen,  Annexgaarden,  Kirke Værløse,  og fra ma-
            lermester Andersson,  Bygaden, Lille Værløse, tømrer Knud Hansen,  Lille Værløse,
            familien  tømrermestrene  Johannesen,  Ellens Lyst, Lille Værløse,  børnehavefor-
            standerinde  fru Jensen,  Lille Værløse,  slagtermester  Kondru p, Lille Værløse,
            gartner  Niels Nielsen,  Thyhytten,  husejer  J ens Larsen,  Kirke  Værløse,  maler-
            mester Lyppert,  København,  teglværksarb.  Ferdinand  Olsen, Bregnerød,  Farum,
            husejer Valdemar  Nielsen, Nygaardsvej,  Farum.  Alle disse og mange, som ikke er
            nævnt i dette årsskrift, takker vi for de modtagne  gaver, som vi har søgt at finde
            en så god plads til som muligt i den historiske samling.








                   Omkring den historiske samling


               Da Historisk  Forening  den 30. september  1948 blev stiftet,  hed det i for-
            målsparagraffen,  at foreningen  ville søge at samle og opbevare  genstande,  der
            har lokalhistorisk  interesse og tilstræbe  at få oprettet  et egnsmuseum.
               Undertegnede  var inden foreningen  blev en realitet meget lidt stemt for denne
            tanke,  og jeg husker,  at jeg engang  til een af Historisk  Forenings  fædre,  hr.
            A. P. Grøn, sagde, at vi jo havde et udmærket  museum  i Ballerup.
               Imidlertid  gik det, som det vel ofte gør, at da jeg blev valgt som foreningens
            formand,  kom interessen  med arbejdet,  og da cigarsorterer  Vognsen,  København,
            i længere tid havde arbejdet  med begrebet  Naturparken  (egnen  omkring  Farum
            sø og Mølleåens  øvre løb) og i disse planer  ønsket anbragt  en pavillon  med en
            pædagogisk  studiesamling,  syntes jeg, at vi kunne samarbejde  om denne plan.
               Allerede samme år, som foreningen  blev stiftet, fik vi tilsagn om mange gamle
            ting fra beboere  i sogn og egn.
               Imidlertid  stod vi i den situation,  at vi måtte  bede giverne  beholde  tingene
            indtil videre, og dette resulterede  desværre  i enkelte tilfælde  i, at sagerne  havde
            lidt en del overlast,  og at enkelte  ting helt forsvandt,  uden  at vi senere kunne
            opspore  dem.
               I april måned  1952 søgte vi sognerådet  om et lokale i den gamle skole i Lille
            V ærløse, og allerede næste måned fik vi efter en velvillig forhandling  overladt  den
            gamle skolestue og gangbygningen.

                                                                                  3
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10