Page 12 - Årsskrift 1952 fra Historisk Forening Værløse
P. 12
16. På Paradisgaardens jord (moserne i Borup sø) er fundet talrige oldsager
af ben (Mulleruptid ca. 6000 f. Kr.). Findes på Nationalmuseet.
17. Findested for 5 store flækkeknive af flint. Offerfund, Nationalmuseet.
18-19-20. Høj, stengrav og langdysse i Bringe. Alle sløjfede.
Nr. 18 er en stengrav på flad mark, sat af fire sten.
Nr.19,en langdysse, der har givet navn til den også forsvundne Langdyssegaard.
Nr. 20, næsten bortpløjet høj, sløjfet 1938.
Omkring disse dysser og høje er fundet adskillige sten- og bronceoldsager,
som findes på Nationalmuseet.
21. Gravplads. Ved Hjortøgaard på Værløse flyveplads, fandtes i 1944 en
kvindegrav fra romersk jernalder med lerkar og smykker af bronce, bl. a. en roset-
fibula af sølv med runeindskrift. Fundet udførligt omtalt i Historisk Forenings
årsskrift 1949.
22. Ved Søndersø, nærmere betegnet Bedstemoderholm, har muligt ligget en
bygning fra middelalder. Borg eller jagtslot?
23. Langdysse i Jonstrup Vang, stærkt forstyrret, jord og sten er bortfjernet, en
del randsten dog bevaret. En stor sten i et gravkammer bærer mærke af en sten-
huggers mejsel. (Stenalder).
24. Langdysse i Jonstrup Vang. Alle randsten fjernet. Karakteristisk jordhøj-
ning, hvis nordende omslutter et gravkammer med overligger. Det ser ud til, at
gravkammeret oprindeligt er bygget på den naturlige terrænhøjde, og at højen
siden er lagt omkring.
Antagelig har der været for mange kvaler med at få gravkammeret frit, så
skærveslageren har kunnet få fat i den mægtige overliggersten. Bevokset med et
par gamle bøgetræer fyldt med indskårne navnetræk.
25. Runddysse. Ikke langt fra Gisselfeldtsbro på en bakke ligger sognets bedst
bevarede stenaldermonument. Otte-ni randsten er bevarede og overliggerstenen
er tilstede og dækker over et af sognets typiske gravkamre, den korte, smalle form.
Dyssens overligger er dog skubbet så meget bort, at man har kunnet fjerne even-
tuelt gravgods. Enkelte oldtidsvejspor fører forbi dyssen. Ikke let at finde, da den
er omgivet af ung egeskov.
26. Gravkammer i langdysse. Ligger på åsen Hejrebakken. Enkelte randsten
findes, og det ses, at der oprindeligt har været to gravkamre. Oldtidsvejspor fører
også her forbi stedet. (Stenalder).
27-28. Sløjfede høje i Hareskovby. Ved Skovmosealle i Villa »Klinthøj«s have
og skråt overfor på den anden side af alleen.
En celt af bronce i privat eje stammer sikkert fra sidstnævnte.
29. Ødelagt oldtidsminde. Trekroner kaldet efter dets trekantede form. Hvad
10