Page 15 - Årsskrift 1952 fra Historisk Forening Værløse

Der blev gravet en prøvegrøft af ca. 1% m bredde midt på terrænet. Efter
nogle timers gravning havde vi blotlagt en stribe af hovedstore granitsten, gående
i retning øst-vest. De lå under pløjelaget. Der gravedes langs med disse stenrækker,
og man nåede endepunkterne, uden at større ting kom for dagen. Der fandtes
nogle rester af munkesten, munke- og nonnetagsten, potteskår, en mængde flaske-
skår samt tre små blybarrer, sandsynligvis bly til indfatning af ruder.
Stenlægningen var ca. 10m lang og ca. 50 cm bred, parallelt med denne række
lå endnu en række sten, som var noget kortere ca. 3 m, men da muld jorden gik
dybt ned, taler meget for, at der kan være optaget sten, måske de er blevet nået
af ploven, dette gælder muligvis også syldstenene til gavlene, som ikke blev sporet
noget sted.
Hen under aften gravedes nogle prøvekanaler forskellige steder på arealet, og
vi kunde herefter konstatere, at vi stod overfor en kælder af ret anselige dimensio-
ner, sat af kampesten og med en udvendig nedgang sat af tidligere brugte munke-
sten. Kældermurene var sat af ret anselige kampesten, så store som en mand
kunne løfte dem på plads med besvær.
Murene havde en lille hældningsgrad udefter, hvilket gjorde, at de over alt
stod fint.
Vintervejr sinkede arbejdet en del, og vedvarende regnvejr i forårstiden fyldte
udgravningen med vand, som havde vanskeligt ved at forsvinde i den lerfyldte un-
dergrund, så først ved sommerens komme kunne arbejdet fortsætte for alvor.
Mange søndage måtte jeg arbejde helt alene, da det kneb med at skaffe ar-
bejdskraft. Selvfølgelig skyldtes dette dels de små resultater, der kunne opvises,
og dels at mange vel ikke kunne have interesse i at rode i den våde, kolde jord
søndag efter søndag. Arbejdet med tømningen af kælderen var meget møjsomme-
ligt, idet den var opfyldt af store sten, antagelig syldsten fra hele gården samt
de to øverste skifter af kældermuren, der vel oprindelig har været ca. 2 m høje mod
nu 1,30 m. Mellem stenene var der ler, som man kunne se stammede fra nedstyr-
tede vægge; der havde været kalket flere gange med hvidt, rødt og gult. Væggene
har været lerstampede, og at dømme efter blokkene 30-50 cm tykke.
Gulvets brolægning var af små, kun håndstore sten lagt i sand. Enkelte steder
var dog lagt en munkesten på fladen. Nøjagtig i midten af kælderen lå en stor
flad granitsten, der sandsynligvis har dannet sokkel for en lodretstående loftbæ-
rende stolpe. Ved hjørnerne lå ligeledes ret anselige sten, der har båret lodret-
gående stolper til støtte for loftet, d. v. s. det ovenover liggende gulv. Brolægnin-
gen i kælderen havde i en afstand af 80 cm fra ydermurene en nedsænkning, der
der har dannet rendesten hele vejen rundt med fald til en brønd på østsiden, en
samlebrønd, hvorfra tilløb et vand under fugtige perioder er hentet op i spande.

13