Page 147 - FuresøHistorien, bind 2

Stavnsholt Roskildebisp 1370 Matrikl 1688 1718 1767 Matrikel 1844 Hovedkrigsjordebog 1718
Boltal Hartk. Td. hartkorn Td. hartkorn Td. Hartkorn Td Hartk. Besætning Bygn. Hø
Gård nr. Antal Øre kalk. Gl Ny Reduc. Skøde Matr. Gl. Ny land /land Kvæg Heste Får Fag læs
Bymark:
1 4,41 7,22 4,56 5,26 5 Solhøjgård 4,40 5,19 80 0,065 2 6 6 27 6
2 4,34 7,00 4,57 5,26 6 Furesøgård 5,08 5,91 94 0,063 8 6 10 30 6
3 4,34 7,01 4,63 4,50 7 Hvilebækgård 5,08 6,42 100 0,064 4 4 6 29 6
4 4,34 8,82 5,04 5,26 8 Rendebækgård 5,08 6,39 104 0,061 6 6 6 24 6
5 4,34 7,72 2,34 2,34 9 Kærgården 2,50 2,85 45 0,063 5 4 6 30 3
2,34 2,34 2 Halvg. til Brudegård 0,00 0,00 4 2 6 26 3
6 4,34 7,66 4,13 4,13 10 Bavnebjerggård 2,08 2,49 31 0,080 5 6 6 27 5
0,00 13 Damgården 1,00 1,00 14 0,071
7 * 0,00 0,00 4,41 5,95 11 Kjeldsholm* 4,08 4,70 50 0,094 3 4 6 23 6
16 Hesselbækgård 1,00 0,96 20 0,048
8 4,34 7,45 4,41 4,41 12 Søgård 3,99 4,63 58 0,080 5 4 6 26 6
9 7,31 12,95 9,00 6,06 2 Brudegård 7,61 9,05 130 0,070 10 4 8 45 10
10 4,34 8,31 5,41 6,06 3 Farumvejgård 3,93 4,82 57 0,085 7 5 6 35 6
11 4,34 7,71 5,00 5,00 4 Ellegård 3,84 4,65 57 0,082 7 6 8 35 6
0,42 Farum Kirkes mark 0,00 0,00
Kgl. fæstegårde i alt 46,47 81,84 56,25 56,58 49,65 59,05 840 0,070 66 57 80 69
Antal 11 11 12 12 13 13 13
Gennemsnit pr. gård 4,22 7,44 4,69 4,71 3,82 4,54 64,62 5,5 4,8 6,7 5,8
Indeks, reg.f. til-/afg. 100% 176% 121% 122% 121% 141%
Overdrev:
14 Høveltevej 72 1,00 1,63 37 0,044
15 Fuglsang 1,00 1,42 34 0,042
20 Stenvadgård 0,55 0,51 29 0,017
21 Bigården 0,68 0,67 17 0,040
19+25 Mortenshøj 1,78 1,60 35 0,046
8b Nordtoftdal 0,00 0,00 16 0,000
38 Enebogård 0,00 0,00 20 0,000
7 huse 22 øvrige huse 2,31 2,93 50 0,059
Samlet jordareal 56,96 67,82 1156 0,059
* Øde og skattefri 1670-1696 * Frasalg
Oversigt over Stavnsholts gårde og større husmandssteder. Se generel forklaring figur 3.10.
Byens struktur nødvendiggjorde ikke en De små skovområder samledes i en mindre
udflytning af gårde, da der var plads hele kongelig plantage, som allerede i 1884 blev
vejen rundt og færre gårde end i Farum, selv til gården Enebogård, da staten solgte plan
tagen til privat landbrug.
Udskiftningen af bymarken skete derfor Inden udskiftningen var der sket flere
som en ren stjerneudskiftning, bortset fra ændringer i gårdstørrelser, som det både
to sydøstlige blokke ud mod søen, Lillevang
og Enghaugen, der blev opdelt i strimler.

En særskilt opdelt blok kaldet »sølodderne«, der opstod samtidig med selve udskiftnin
gen tyder på en specialproduktion i Lillevang ligesom i engene. Her springer Stavnsholts
kendte kirsebærproduktion i øjnene. Det forhold, at lodderne blev lagt på tværs af sø
bredden på den flade skråning mod syd, kan tyde på, at man ønskede at opnå en ligelig
udnyttelse af »søklimaet« for alle. Bestøvningen af det tidligt blomstrende kirsebærtræ
lider stor skade ved sen nattefrost. Sen nattefrost reduceres af høj beliggenhed og nær
hed af et stort vandreservoir – og det var der i denne Lillevang – samt gode afvandings
muligheder. Måske havde man i gammel tid konstateret, at en af Stavnsholts oprindelige
småskove på dette sted bar flere vilde kirsebær end normalt i dårlige år.
I dag henstår det uvist om Lillevang skyldes kirsebær og andre afgrøder, men denne del
af bymarken mod søen blev siden præget af gartnerier jvf. afsnit 6.2.1