Page 146 - FuresøHistorien, bind 2

I modsætning til kommunens øvrige landsbyer ligger der i Stavnsholt gårde på de gamle
tofter, når der bortses fra gård 8 (Søgården), som brændte, og gård 6. Sidstnævntes jord blev opdelt på
4 større og nogle mindre parceller – heriblandt Bavnebjerggård, Damgården og smedjen, som alle flyt
tede ud langs landevejen. Derfor benyttes her til en afveksling et moderne kort med blå matrikelnumre.
Eksisterende gårde er fremhævet og markeret med de oprindelige gårdnumre i grønt. Også 1800-tallets
købmandsbutik på matr. 32 (Furesø Museers Cornelen fra 1700-tallet) og bystævnetræet kan stadig ses
vest for gadekæret. Geodatastyrelsen FOT / TRB.

ret af landevejen fra Farum og Fiskebæk til
Da Stavnsholt som omtalt i første bind sand Birkerød. Da der hverken var hovedgård el
synligvis først opstod midt i middelalderen, ler kirke og kun 11 gårde, havde landsbyen

tilbage til Roskildebispens Jordebog. By Stavnsholts bønder ansøgte 12. juli
marken lå på god leret morænejord nord for om udskiftning – kort efter Farum.
Furesøen – tæt på søen, men i øvrigt nogen , men kortet
bærer mod sædvane ikke påskrift om, hvor
råde – nutidens Enghave – mens tunneldale når udskiftningen blev gennemført. Der er
nes sand først og fremmest lå mod sydvest dog almindelig enighed om, at det må være
ud mod søen, som her har høje brinker. skete inden sognets fælles overdrev blev
Byen lå med gårdene rundt om et gade delt op mellem landsbyerne i 1776 – altså
kær på en lille forte, som blev gennemskå