Page 145 - FuresøHistorien, bind 2

lå i henholdsvis Ganløse og Uggeløse Sogn, men
de har også fungeret som møller for bønderne i Farum Sogn, idet bispens mølle ved Fi
skebæk var forsvundet, da matriklerne blev udarbejdet. Møllerne lå så tæt på hjørnet
mellem de tre sogne – nærmest Farum, hvis postdistrikt de stadig tilhører – og det var
altså Hestetrang-mølleren, der brugte Farums Lillevanghus og jorden omkring. Derfor
hører de også med i Farums topografi.
Hestetang Mølle lå på åens nordside, hvor hulvejen vest for Kalkgården fører ned til møl
ledæmningen. Den havde to hjul med en diameter på 1,6 m og kunne male op til 3 tøn
der om dagen. Dens mølleskyld var 7 td. mod Knardrups 12 td. i matriklen, men sidst i
1600-tallet blev Vassingerød Å ført via en rørledning ved Skovhuset ind i mølledammen,
da det kneb med vandtilførslen. I 1800-tallet, da konkurrencen fra vindmøllerne kom til,
gik det ned ad bakke, og bygningerne gik endeligt på tvangsauktion i 1886.
Hestetrang eller Trolds Mølle lå øverst ved Nymøllevej med en så begrænset vandkraft,
at den kun kunne trække et hjul med en diameter på 1,4 meter 4 timer om dagen. Møl
leskyld var dog 6 td.. Den blev så ødelagt af svenskerne i 1660, at »
«, og i 1785 brændte den igen. Begge gange blev den dog genopbygget,
men i 1801 opgav mølleren og rejste i stedet en vindmølle ved Nymølle.
I møllebygningen oprettede skovrideren i stedet bestyrerbolig for det kalkbrud, som var
opstået i Terkelskov mellem vandmøllen og Nymølle jvf. afsnit 5.41.

På skovseparationskortet fra 1792 (figur 1613. Det udstregede hus kan være ruinen
3.13) er der indtegnet agre og et vinkelhus, af det hus, som i Hovedkrigsbogen fra 1718
»Lille Wang Huus« på det, der sandsynligvis nævnes uden jord som »Skovhuset«.
var Bothelstorps tomt ved brønden. Hus og Forklaringerne kan vi kun gisne om, men
navn er åbenbart streget ud i forbindelse
med de påtegninger, der blev lavet på kor ningen i Farum viser, at man diskuterede
tet i forbindelse med de efterfølgende vur
agerjord og overdrevsjord
Ser man derimod på Videnskabernes rum-bønderne har forsøgt at give indtryk
selskabs kort fra 1771 (figur 3.14) var mar af, at Farum Lillevang stadig var en del af
deres byager, selv om den for længst var
på skovkortet fra 1765), og der var kun en groet til som overdrev? Derved ville de jo få
lille tom toft ved brønden (rød pil). Lille en højere bytteværdi ved skovseparationen,

arvefæsteskøde på området – et eksempel
den af skoven, hvor vejen går ned til He på det forhastede i at give skøder, før man
havde fået afklaret skovseparation, udskift
1700-tallet som boende i »Lillevangshus«. ning og udflytning.
Det tyder på, at Farum-bønderne kun over

lod den fjerne vestlige del til mølleren i