Page 117 - FuresøHistorien, bind 1
P. 117

JOBNAME: 2. udgave 2013 − 1.k PAGE: 68 SESS: 30 OUTPUT: Tue Oct 8 14:48:07 2013
    /first/Vaerloese_Historiske_Forening/ODT2/161118_Furesoehistorien_2−sp/kap_02










































                        Figur 76. Skolernes Jernalderhus, (figur 77), set indefra. Der ses tre sæt tagbærende stolper, der sammen med væg-
                        gene danner et treskibet hus. Det er sporene fra de tagbærende stolper arkæologerne finder som to striber stolpe-
                        huller. Omkring husene er der affaldsgruber. Det var gruber, der opstod, når man gravede ler til klining af husets
                        vægge. Affaldsgruberne er guldgruber for arkæologerne. Foto: NBT.

                        2.5.2 Jernaldergården i førromersk       Fra fund andetsteds kan man se, at menne-
                        jenalder                              skene normalt har opholdt sig i den vestlige
                        De udgravede gårdanlæg fra førromersk jern-  del af huset, og husdyrene havde man ofte op-
                        alder på Furesøegnen og i det øvrige Nordsjæl-  staldetiøstenden.INordsjællanderderendnu
                        land viser at det øst-vest orienterede treski-  ikke fra førromersk jernalder påvist stalde i hu-
                        bede hus fra sidste del af bronzealderen sta-  sene. Det er imidlertid muligt at foretage ana-
                        dig var i anvendelse. Husets tagkonstruktion  lyser af husenes gulvlag, og findes der en kraf-
                        bæres af to rækker stolper, således at husene  tig fosforkoncentration fra husdyrenes gød-
                        på langs er opdelt i tre dele eller skibe af hu-  ning i for eksempel husets østende, er det tegn
                        sets vægge og de to stolperækker (figur 76). I  på en stald. Således kan der have været stalde
                        husets midte findes dets indgangsparti med to  i nogle af de udgravede huse, hvor der ikke er
                        døre i hver langside. Der er endnu ikke fundet  foretaget fosfatanalyser. Det er også muligt, at
                        spor af husenes vægkonstruktioner, modsat  husdyrene har gået i små indhegninger om-
                        andre steder i Danmark, og arkæologerne  kring gårdene. Det kan fosfatanalyser også
                        skønner derfor, at vægstolperne i de nordsjæl-  være med til at give svaret på.
                        landske huse har været fastholdt af fodremme  Omkring de enkelte gårde lå som nævnt
                        af træ og ikke nedgravet i jorden. Bygningerne  ejendommensmarksystemer.SporenefraFure-
                        var omkring 10-15 m lange, og har formentlig  søegnens marker er dog for længst bortplø-
                        huset en familiegruppe på 5-7 personer (figur  jede af senere tiders bønder. Men i Ganløse Or-
                        77).                                  ned (figur 78) kan ses spor af agersystemer fra

                                                                                              117
   112   113   114   115   116   117   118   119   120   121   122